Kristeligt Dagblad mener: Kristne lever som jaget vildt

Øg den politiske bevidsthed om kristenforfølgelser efter Sri Lanka

Tre danskere døde i terrorangrebene på Sri Lanka i går, og dermed placerer de sig blandt de dødeligste i efterkrigstiden, hvis man tæller danske liv. De tre måtte på tragisk vis lade livet, da en række selvmordsbomber dræbte over 290 mennesker på hoteller og i kirker på øen ud for Indiens sydkyst.

Mens danskerne tilsyneladende blev mere eller mindre tilfældige ofre, var kirkebomberne alt andet end tilfældige: Kristne skulle rammes, mens de var i deres kirker, og dø, netop fordi de var kristne.

Kirkegængerne blev dræbt under højdepunktet på en af årets vigtigste kristne højtider, nemlig fejringen af Jesu opstandelse fra de døde. Man bragte død til mennesker, som var samlet for at markere deres tro på, at døden var overvundet.

Påsken har tilsvarende været benyttet til at bombe kristne i Egypten. Det har en stærk symbolkraft og bærer et budskab om, at kristne ikke burde findes i landet, og i sidste ende om, at de slet ikke burde findes.

I Sri Lanka er omkring 70 procent buddhister. Men det er lokale islamister, der står bag udåden, forlyder det fra landets regering. Der er omkring 8 procent kristne og 10 procent muslimer på øen, hvor en lang borgerkrig har vendt buddhister og hinduer mod hinanden. En fredelig sameksistens har aldrig slået rod.

En af vor tids store svøber er forfølgelsen af kristne. Der har været politisk bevægelse på denne front, og Danmark har været med til at danne en bølge af vestlige regeringstiltag, der netop retter sig mod disse overgreb.

Sri Lanka-drabene rejser dog det spørgsmål, hvor meget det hjælper de forfulgte kristne, at regeringen lægger så stor vægt på eksempelvis kvinderettigheder i den indsats, man har planlagt for religionsfrihed, og hvor lang tid det vil tage, før kvinders kår i Indonesien får effekt på denne type drab i for eksempel Sri Lanka.

Noget tyder på, at den danske venstrefløj, hvis den får magten ved et snarligt folketingsvalg, vil reducere kristenforfølgelser til et blandt andre menneskerettighedsområder. Det kunne skabe mindre politisk opmærksomhed om spørgsmålet og ville være en uheldig vej at gå. Man burde snarere skrue op for den politiske bevidsthed om, at kristne dræbes for deres tro i stor stil i dele af Mellemøsten, Asien og Afrika.

Mange vestlige medier skriver pligtskyldigt en artikel om emnet hver tredje måned, men få følger kristenforfølgelser konsekvent og sammenhængende. Det kunne ellers bidrage til at skabe større politisk opmærksomhed på den enorme tragedie.

Der har i Vesten været stor tilfredshed med, at Islamisk Stat i Syrien er slået. Men volden på tropeøen ved Indiens kyst viser, at det ikke har stor betydning for kristne minoriteter rundt omkring i verden. Nye terrorgrupper dukker op og er klar til at virke med vold og frygt blandt de kristne, og intet peger i retning af, at vi er nærmere på at have slået den samlede trussel mod kristne.