Hvad kan en hjemmehjælper nå i løbet af en arbejdsdag? Ja, da TV 2 i 2010 med skjult kamera fulgte en gruppe hjemmehjælpere fra København, kunne seerne med egne øjne se, hvordan der var plads til både pizzeria-tur, shopping i et storcenter og to timers pause hjemme i privaten, inden man afleverede tjenestebilen. Helt i front var en medarbejder, som på en otte timers vagt formåede at holde pause i 4 timer og 38 minutter.
Reaktionerne udeblev naturligvis ikke. Straks talte flere politikere for strengere kontrol. Og det er i det lys, man også bør se regeringens netop fremlagte forslag til en såkaldt sammenhængs-reform, der skal fjerne bøvl og bureaukrati for fire milliarder kroner i den offentlige sektor. For de mange regler er jo ikke kommet ud af det blå, men er født af politikere, der har villet udvise handlekraft, når borgere og medier kunne berette om hospitaler, skoler, plejehjem og andre offentlige institutioner, der ikke leverede en tilstrækkeligt god service.
Man kan kun hilse udspillet velkomment, da det er fornuftigt med jævne mellemrum at luge ud i regler, der har vist sig overflødige, i værste fald direkte kontraproduktive.
Lige så vigtigt som færre regler er det dog at skabe en arbejdskultur, hvor ansvarlighed udmønter sig i frihed, mens uansvarlighed sanktioneres, i yderste konsekvens med afskedigelse. For langt de fleste offentligt ansatte er ikke som hjemmehjælperne i TV 2-programmet, men har et dybfølt ønske om at gøre en forskel for de skolebørn, ældre og handicappede, de har uddannet sig til at hjælpe.
Man kan ikke droppe alle krav om dokumentation – hvoraf mange faktisk har en vigtig funktion – men i det store billede vil det formentlig skabe en bedre offentlig sektor, hvis tidligere tiders kaldstanke, som man oplevede den fra skolelæreren til togføreren, bliver belønnet på bekostning af en ”new public management”-filosofi, der reducerer offentligt ansatte til objekter, der hvert andet år skal indrette sig efter, hvad et dyrt betalt konsulentfirma nu måtte have fundet på.