Prøv avisen
Leder

Kynisk behandling af handicappede

Af Karin Dahl Hansen, Liv&Sjæl-redaktør  

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Mennesker med handicap bør ikke også kæmpe mod systemet

Det er hårdt at have et handicap, og oven i de fysiske eller psykiske udfordringer, man selv eller måske ens børn har, må man kæmpe. Med det offentlige for at få den hjælp, man har ret til, og med andre menneskers fordomme, når man gerne vil have et arbejde.

Den danske lovgivning indeholder fine bestemmelser om hjælp og støtte, så handicappede kan leve så normalt som muligt. Men alt for mange mennesker kæmper mod kommunalt bureaukrati og – i ikke sjældne tilfælde – en kommunal spekulation i at afsøge grænser. Advokatsamfundet, tænketanken Justitia og handicaporganisationer siger ligeud, at kommunerne giver afslag på hjælp, som borgerne åbenlyst er berettigede til, for at spare penge. De borgere, der har kræfterne til at tage kampen op, går til Ankestyrelsen, som i 2017 gav borgerne ret i mere end halvdelen af sagerne på børnehandicapområdet. På socialområdet vandt borgerne i mere end hver tredje sag.

Men mens klagen bliver behandlet, og det kan tage flere år, får den handicappede ikke den hjælp, han eller hun har krav på. Kommunen bliver så at sige økonomisk belønnet for at gå over grænsen.

Der er ingen tvivl om, at kommunerne er pressede økonomisk, men det er ikke nogen undskyldning for at lade retssikkerheden for vores svageste medborgere være et lotteri. Og er handicapområdet blevet for dyrt for nogle kommuner, må de tage dialogen politisk med Folketinget – ikke med den enkelte familie. Forældre til handicappede børn er i forvejen i knæ, hvilket ses i skilsmissestatistikkerne, og de bør få den støtte og hjælp, de har lovkrav på, uden at skulle hyre en advokat eller involvere interesseorganisa-tioner.

Men den kynisme, der lægges for dagen af nogle kommuner, hvad angår forkerte afgørelser og i nogle tilfælde også nedladende sprogbrug, har tilsyneladende klangbund i samfundet. I hvert fald viser en undersøgelse fra Det Centrale Handicapråd, at flere end tidligere har fordomme om handicappede. Fysisk handicappede har fået sværere ved at blive accepteret på arbejdspladsen, blandt andet fordi mange ikke tror, handicappede vil være i stand til at løfte arbejdsopgaven. Og disse fordomme risikerer at forhindre mennesker med handicap i at få et arbejde. Som en spastiker siger til Kristeligt Dagblad, er ”vi ikke vant til at se mennesker med handicap på arbejdspladser og i det offentlige rum”.

Og så er vi tilbage ved de fine principper om normalitet. For hvis raske ikke møder handicappede i børnehaven, skolen og foreningslivet, er det ikke sært, der opstår fordomme. Derfor er det vigtigt, at en ung kvinde kan komme til svømning, også selvom hun skal have en ledsager med, og at en dreng med en muskelsygdom kan få en specialcykel, så han kan cykle med sine kammerater. På den måde er der langt større chance for, at de senere i livet vil blive en del af et arbejdsfællesskab og ikke møde fordomme.