Lad børnene prøve kræfter med livet

Børn kan mere, end deres forældre tror, så giv dem lov

Selvom forældrenes omsorg for de unge er dejlig, er der en risiko for, at de unge aldrig bliver rigtig voksne, så længe de ikke skal stå på egne ben såvel økonomisk som praktisk.
Selvom forældrenes omsorg for de unge er dejlig, er der en risiko for, at de unge aldrig bliver rigtig voksne, så længe de ikke skal stå på egne ben såvel økonomisk som praktisk.

Et af hovedformålene med opdragelse er at lære sine børn at klare sig selv. Det kan synes banalt, men kunsten i opdragelsen, fra børnene bogstaveligt talt skal lære at stå på egne ben i et-års-alderen, til de efter en endt ungdomsuddannelse er klar til at flytte hjemmefra, er sådan set, at de skal kunne cykle ud i livet uden støttehjul i skikkelse af mor og far.

Som det fremgår af Kristeligt Dagblad i dag, er der imidlertid mange forældre, der ikke har den store tiltro til, at de er lykkedes med at gøre børnene flyvefærdige. De ringer til SU-kontoret, følger med de unge ind til studievejledning på universitetet og indretter kollegieværelserne for de unge hvis de da ikke ligefrem køber en bolig til dem. Det er dejligt, at mange forældre i dag har lyst og økonomisk overskud til at involvere sig i deres voksne børn, men der er en risiko for, at de unge aldrig bliver rigtig voksne, så længe de ikke skal stå på egne ben såvel økonomisk som praktisk.

LÆS OGSÅ: Mor og far følger med på universitetet

Der er tale om en generation af forældre, der, fra deres børn begyndte i vuggestue, har fået at vide, at de skulle engagere sig og involvere sig. Som har læst Det kompetente barn, er blevet inviteret til forældre-hjem-samtaler i børnehaven, har fået daglige opdateringer fra skolen på det såkaldte forældreintra, og som ved forældremøderne har fået at vide, at det var helt afgørende, at de læste 20 minutter om dagen med de små. Med andre ord har de fået tudet ørerne fulde af, at de skulle bakke op, men man har glemt at fortælle dem, at de på et tidspunkt også skulle bakke ud og lære at give slip. Der er ingen tvivl om, at den megen omsorg og service er sket i den bedste mening men det er og bliver en misforståelse at tro, at man som forældre skal klare skærene for de unge mennesker, der er oppe i 20erne, hvad enten det drejer sig om tøjvask, boligvalg eller et møde med banken.

Ved at udvise manglende tillid til ens voksne børn, gør man dem ikke alene en bjørnetjeneste. Man frarøver dem også de mange små sejre: At de selv kan henvende sig til studiekontoret, lægge et budget eller klare en dagligdag med stort og småt.

Det er synd for de unge, men det er også en katastrofe for morgendagens samfund, at man står med en generation af unge mænd og kvinder, der er vant til, at andre klarer skærene for dem, og der ingen konsekvens er, hvis man ikke er sig sit ansvar bevidst. Hvilken arbejdsgiver vil ansætte en medarbejder, der nok har et veludviklet følelsesmæssigt sprog, men som ikke for alvor kan stå på egne ben? Og hvem har lyst til at gifte sig med en ung mand eller kvinde, der bliver vækket hver morgen af et telefonopkald fra mor? Så derfor. Brug studiestarten til at se, om ikke vingerne kan bære. kdh