Lad korset hænge

Dum dom fra Menneskerettighedsdomstol om kors i skoler

Noget, der ligner en proteststorm, har siden i tirsdags været under hastig udvikling i Italien og med god grund.

Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg dømte her de mange tusinder af krucifikser, der hænger i italienske skolers klasseværelser, ulovlige. Det kristne symbol krænker de elever, der ikke selv er kristne, og statsskoler skal udvise religiøs og konfessionel neutralitet, lød det.

Den dom kan få vidtrækkende betydning, også herhjemme, og man må håbe, at den italienske regering får held med at få den omstødt, som den har bebudet.

Dommen lægger op til at fremme en rettigheds- og krænkelseskultur. Hvis det er et overgreb på børn i Italien at se på krucifikser i klassen, vil det med stor sandsynlighed også være et overgreb på børn i Danmark at synge salmer til morgensang, at deltage i juleafslutningsgudstjenester i den lokale kirke eller gå i luciaoptog.

Der er gode argumenter for, at statsdrevne skoler i sekulære lande som Italien ikke skal rumme kristne eller andre religiøse symboler. Men i Italiens tilfælde er krucifikserne ikke bare et kristent symbol, men, som den italienske regering argumenterer, en vigtig del af den italienske identitet. Krucifikset symboliserer kernen i de italienske værdier og den italienske kultur.

Det er paradoksalt nok en kvindelig indvandrer fra Finland og mor til to børn, der som en anden korsfarer har ført sagen mod krucifikserne fra det lokale skoleråd, over de italienske domstole til sejren i Strasbourg. Ligesom dommerne ved Menneskerrettighedsdomstolen ser hun stort på sit nye lands historie og kultur i kampen for at rense skolerne for religion og religiøse symboler.

Men selv hvis man måtte støtte den idé, er det eneste rigtige at lade Italiens befolkning træffe den afgørelse via sine politikere. Det skal en domstol i Strasbourg ikke gøre.

Menneskerettighedsdomstolen har i stigende grad gjort det, der tidligere var politik, til et spørgsmål om jura. Dermed er domstolens fortolkning af menneskerettigheder blevet en trussel mod selve demokratiet.

Domstolen udøver efterhånden sin magt inden for alle områder af samfundslivet. Når domstolen gør politiske emner, hvor alle kan ytre sig og dermed påvirke beslutningen, til juridiske emner uden for politikernes og dermed demokratiets rækkevidde, svækker det demokratiet.

Religionsfriheden skal beskyttes, og det var oprindeligt tanken med menneskerettighederne. Men i dag er fortolkningen af de samme rettigheder gået grassat, så de ikke bare beskytter den enkeltes ret til at tro eller lade være, men fremmer det totalt sekulariserede samfund. Den udvikling skal modarbejdes.