Forleden kunne man på det sociale medie Facebook læse om en dansk mor, der har børn i en fransk skole i USA. Her læser de bøger, og den 14-årige havde lige fået en supplerende bogpakke med hjem. Moderen bragte et foto af bogstakken. Den rummede klassikeren ”Den store Gatsby” af F. Scott Fitzgerald skrevet i 1925; skuespillet ”Othello” af William Shakespeare fra 1604; den oldgræske tragedie ”Antigone” af Sofokles og den berømte fremtidsroman ”Fagre nye verden”, som Aldous Huxley skrev i 1932. Dertil kom en række andre kendte titler, herunder flere franske. Moderen udtrykte sin forståelige begejstring for, at børnene i skolen faktisk lærer at læse og dertil også læser bøger.
Frankrig er et land, der værdsætter kultur, og det franske skolesystem er kendt for at fremme en kærlighed til ikke mindst bøger og læsning. Landets præsident, Emmanuel Macron, blev sågar valgt på et politisk program, der forbyder brug af skærme i børnehaver og på alle skoletrin under gymnasiet. Fransk forskning – og for den sags skyld også den internationale – viser nemlig, at et stort skærmforbrug giver koncentrationsbesvær og sproglige indlæringsproblemer. Derfor mindre skærm og flere bøger til børn.
I Danmark har vi desværre ikke været så kloge. Det danske samfund digitaliseres med en sådan hastighed, at vi er blandt verdens mest fremmelige på området, og det har ikke kun positive følger.
Derfor lød det fra en række kulturorganisationer i denne uge, at der må gøres meget mere for at fremme læsningen hos børn i Danmark. Foreningerne af biblioteker, forlag og forfattere fremlagde sammen med Dansk Erhverv og foreningen Skole og forældre idéer til, hvordan man kan skabe en national læsestrategi, der vender en ulykkelig og farlig udvikling. Færre og færre børn læser godt, og de har begrænset glæde ved at læse bøger. I andre lande angiver mange flere børn, at de har stor glæde ved litteratur. Herhjemme er det kun hvert femte skolebarn. Og lysten og evnen følges som bekendt ofte ad.
Man behøver ingen store forskningsprojekter for at kortlægge, at digitaliseringen har sin store del af skylden for, at så mange lægger bøgerne på hylden eller aldrig får dem ned derfra. Målinger af børns læseevner viser tydeligt, at det er gået tilbage i de seneste 10 år, og det er netop i denne periode, at smartphonen er slået helt igennem, og digitaliseringen er nået ud i alle hjørner af samfundet. Børn er ikke bedre end deres forældre og vender hellere øjnene mod deres telefoner og ser på Instagram, Youtube eller Netflix, end de slukker for distraktionen og åbner en bog.
Forslagene til en national læsestrategi spænder fra ønsket om, at der er kvalitetslitteratur tilgængelig på alle institutioner, hvor børn og unge befinder sig, til at forældre må gøre mere for at skabe en læsekultur derhjemme.
Læsestrategien bør få politikernes fulde opmærksomhed og støtte. Et samfund, hvor mennesker ikke læser bøger, vil ikke bare være et fattigt og forarmet samfund, men også et uoplyst samfund. Læsning skærper nemlig den kritiske sans og giver et større ordforråd og dermed også et stærkere sprog. At læse bøger fremmer fantasien og øger perspektivet.
Litteratur er åbningen ind til nye verdener og livsforståelser og derfor også en vej til at øge sin erkendelse. Læsning styrker således evnen til indlevelse og medfølelse og er et vigtigt redskab til at fremme det civiliserede menneske.
Enhver kan begynde med sig selv og læse flere bøger og ved sit eksempel hjælpe med at åbne litteraturen for næste generation.