Prøv avisen
Leder

Kristeligt Dagblad mener: Hviledagen skal genopdages

Af Erik Bjerager, ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Sabbat-projekt vil have jøder verden over til at holde hviledag

Mens mange danskere i denne uge har været opfyldt af vrede og væmmelse over den antisemitisme, som skændingen af jødiske grave herhjemme er udtryk for, påkalder et andet fænomen knyttet til jødedommen sig opmærksomheden: sabbatten.

Det begyndte i det små, men har nu spredt sig til mere end 100 lande. Sabbat-projektet, som det hedder, er en moderne bestræbelse på at genvinde jøders gamle skik med at holde hviledag. Som projekt er det overskueligt for nybegyndere, for målet er alene at få så mange som muligt til at overholde den sabbat, som begynder i dag fredag den 15. november klokken 15.59 efter Jerusalem-tid og slutter lørdag den 16. november 25 timer senere, når man kan se tre stjerner på himlen.

Mere end en million jøder kloden rundt, som ikke normalt holder sabbat efter de ortodokse regler, vil i dette døgn prøve at gøre det. Det markedsføres på internettet i jødiske kredse som en opfordring til at opleve ”sabbattens magi”. I et døgn slukker man for mobiltelefon, computer og fjernsyn. Man forbereder alle måltider og lader alt arbejde ligge, så man ”kan trække vejret”, ”slappe af”, ”fokusere”, ”stoppe op”, ”være sammen” og ”tænke”. På sabbatten må man ikke skabe.

Hele projektet har blandt andet som pointe, at sabbattens begrænsning befrier mennesker til at fokusere på det vigtige, herunder deres nærmeste og kæreste.

At så mange finder det attraktivt at genoptage den gamle jødiske skik, der er udsprunget af Bibelens skabelsesberetning, hvor Gud efter at have skabt i seks dage, hvilede på den syvende, er både forståeligt og tankevækkende. Overalt på kloden lever stadigt flere mennesker i et opskruet tempo 24/7, hvor ikke bare forretninger, men snart sagt alt holder åbent døgnet rundt, syv dage om ugen. Sabbatprojektet har som et af sine slogans at gå fra 24/7 til 24/6.

For jøderne har sabbatten en helt særlig betydning. Den ortodokse tradition for at lukke helt ned for al hektik og al skabelse har i høj grad bidraget til at holde sammen på det jødiske folk.

Man siger, at sabbatten har holdt mindst lige så godt fast i jøderne, som jøderne har holdt fast i sabbatten. Den tidligere britiske overrabbiner Jonathan Sacks skriver i en af sine bøger, at sabbatten er med til at redde ægteskaber og holde sammen på familier, fordi den tvinger dem til at være sammen.

I de fleste kristne samfund blev den jødiske sabbat til en hviledag om søndagen, som lovgivningen indtil for nylig gjorde sit for at værne om og beskytte. Hviledagen skulle holdes hellig, og ligesom ortodokse jøder søger synagogen om lørdagen, søger kristne i kirke om søndagen.

Men med tiden er der blevet stadigt mindre forskel på ugedagene, så det nu i høj grad er op til den enkelte at overholde Moselovens tredje bud om at holde hviledagen hellig. Det er svært at gøre alene, men lettere at gøre sammen med andre. Derfor bør det jødiske sabbatprojekt også brede sig til den kristne kulturkreds. Søndagen som hviledag skal genopfindes, og at hvile skal have et bedre rygte.

Flere af tidens dårligdomme kan uden tvivl tilskrives den evige trædemølle, som mange mennesker oplever, at de befinder sig i, fordi søndagen har mistet betydning som hviledag. Stress, angst og depression er blevet folkesygdomme, måske som en følge af, at der ikke længere eksisterer en fælles forståelse af hvilens og pausens nødvendighed.

Det store sabbatprojekt kan måske mistolkes som endnu et redskab til selvoptimering. Men det er langt mere end det og derfor værd at lade sig inspirere af.