Lang vej

OPPOSITIONEN VOKSER i Serbien i disse dage. Antallet demonstrationer mod styret vokser med overraskende hast. De breder sig nu også til områder, hvor støtten til Jugoslaviens præsident, Slobodan Milosevic, hidtil har været uanfægtet. Gårsdagens demonstration i Uzice var arrangeret af den stærkeste demokrati-bevægelse i landet, Alliancen for Forandring. Men mange demonstrationer har været temmelig spontane. Zoran Djindjic, der for en tid blev borgmester i Beograd. Hans parti, Det Demokratiske Parti, står bag Alliancen for Forandring. Han har en forholdsvis stærk organisatorisk baggrund. Vuk Draskovic har viklet sig for meget ind i magten og vist sig uberegnelig. Trojkaens tredje og kvindelige medlem, Vesna Pesic, har bevaret sin integritet i et fortsat opgør med den serbiske nationalisme. Men hun er nu tidligere formand for sit parti, Borgeralliancen, etableret af Beograds intellektuelle, og uden stærk basis. Nye lederfigurer i oppositionen bliver tydelige i disse dage. Heriblandt en tidligere general i den jugoslaviske hær, Vuk Obradovic, og den tidligere jugoslaviske premierminister og industrifyrste Milan Panic. Men den serbiske opposition er en broget og forholdsvis uorganiseret skare. Og fra at være enige om, at det ville være godt at slippe for Milosevic' form for lederskab, og til at være enige om, hvad kurs, der derefter skal sættes, er der et stykke vej. Blandt Milosevic' kritikere er ikke kun demokrati-tørstende serbere, men også rasende serbiske nationalister. Blandt de tidligere Milosevic-støtter, der nu vender ham ryggen, er der mange, der gør det af utilfredshed med, at han underskrev fredsaftalen. den ødelagte økonomi og helt konkret de ødelagte broer, veje, den stærkt skadede elektricitetsforsyning - usikkerheden om, hvorvidt den vil være i orden før den hårde serbiske vinter kommer. Det er denne utilfredshedsfaktor, Vesten - læs her EU - appellerer til, når EU-landenes fælles og egne bistandsprogrammer for det øvrige Balkan lanceres med understregning af, at genopbygning i Serbien efter krigen vil der ikke vanke penge til, så længe Milosevic er ved magten. Det vil formentlig tage tid, før oppositionen vil være handlekraftig. Til den er handlekraftig nok til at afsætte Jugoslaviens præsident, kan der være lang vej.ls