Kristeligt Dagblad mener: Langeland er toppen af problemet

Udrejsecenteret er kun et ekstremt udtryk for asylsystemets fallit

Borgerne på Langeland er med al mulig ret frustrerede over, at de fra næste år skal lægge ø til en indretning, alle andre også ville kæmpe heftigt imod. Et såkaldt udrejsecenter for udlændinge, der på ingen som helst måde burde befinde sig i Danmark, som typisk har begået grov, personfarlig kriminalitet, men som vi næppe nogensinde slipper af med. Der er intet formildende at sige om det, og det taler udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) til ære, at han ikke prøver at kaste glimmer over projektet. Centret er en bunden opgave, som hans regering prøver at håndtere mindst muligt katastrofalt.

Artiklen fortsætter under annoncen