Kristeligt Dagblad mener: Pensionsudspil viser langt tilløb til lille spring

Ny pensionsret står ikke mål med profilering af forslaget

Det var klassisk socialdemokratisk politik, der blev fremlagt i går af statsminister Mette Frederiksen (S). En ny pension skal være en rettighed for personer, der i en alder af 61 år har arbejdet i minimum 42 år. Og det bliver det private erhvervsliv og de rigeste, der skal finansiere støtten til de nedslidte som nu bryggeriarbejderen Arne, der har været del af Socialdemokratiets valgkamp.

Men det var samtidig en bleg version af den socialdemokratiske fordelingspolitik, statsministeren præsenterede. For i betragtning af, at loven var tænkt som det store socialdemokratiske valgløfte til samfundets svageste, ser det lange tilløb og de store ord ud til at få begrænset effekt.

Antallet af berørte danskere er beskedent. Man sagde i går, at 22.000 danskere forventes at få glæde af ordningen i 2022. Reelt kan det blive væsentligt færre. Og kun 6000 af dem ventes at være mennesker i arbejde.

Størrelsen på det segment, man kommer til at hjælpe, hænger delvist sammen med, at regeringen står med en tilbagegang i dansk økonomi, som er historisk stor. Den skrumpede med 7,4 procent i andet kvartal af dette år. Med dyre planer for klimaindsatsen har statsminister Mette Frederiksen ikke det store råderum til at gennemføre sociale reformer. Det afspejler de afsatte 2,2 milliarder kroner til Arne-tiltaget for 2022 også.

Den nye pensionsret i Arnes navn har været tænkt til at understrege partiets sociale profil og historiske rolle som opbygger af velfærdssamfundet. Men Arne er blevet slidt som markedsføringsinstrument.

”Arne fylder i forvejen rigtig meget i det offentlige rum, lad os ikke gå mere ind i hans økonomi,” sagde statsministeren i går på pressemøde. Man må give hende ret. Han har fyldt meget. I videre forstand kan den omfattende profilering af forslaget gennem halvandet år næppe stå mål med den betydning, forslaget faktisk får.

Overordnet er det en overvejelse værd, om de mest slidte danskere generelt får bedre kår i fremtiden. For det afgøres ikke i første omgang af det nylige udspil. Socialdemokratiet kan strengt taget ikke vide sig sikre på, at de mest nedslidte danskere er dem, der har været på arbejdsmarkedet i 42 år, er fyldt 61 år og har den rette pensionsformue. Vigtigere bliver den større omlægning af pensionsalderen, som er i vente. Den vil blive nødvendig for at forsørge det stigende antal danskere uden for arbejdsmarkedet og kan betyde, at de fleste i fremtiden arbejder til 70-årsalderen eller længere. Man skal formentlig tilpasse arbejdsmarkedet til de 67-70-årige, der også vil være slidte. Det vil påvirke flere danskere med gener efter et langt liv på arbejdsmarkedet end gårsdagens forslag, som nu skal forhandles med andre partier.

Når man gradvist forhøjer pensionsalderen, vil det være væsentligt at tage højde for, at forskellige former for nedslidning kan have vidt forskellige årsager. Det kræver mere fleksibilitet, end der er i regeringens nye forslag.