Kristeligt Dagblad mener: Last og brast med de svageste?

Fagligt udfordrede børn taber på hjemmeskolen

Kristeligt Dagblad mener: Last og brast med de svageste?

Den seneste tid er de yngste elever vendt tilbage til klasselokalerne under stor mediebevågenhed. Det er godt, og man burde tænke alvorligt over, hvad man nu kan gøre for de ældste fra 6. til 9. klasse, der stadig må gå hjemme. Det har de nu gjort i snart seks uger på grund af coronakrisen, næsten lige så lang tid som en skolesommerferie. Prisen betales af de børn, der i forvejen har svært ved at lære, mens de selvkørende, disciplinerede og velfungerende kommer bedre igennem. Det er ikke overraskende, at hjemmeskolen øger forskellen mellem de dygtige og de fagligt udfordrede, som det lyder fra Nationalt Center for Skoleforskning på Aarhus Universitet.

Hver anden lærer har oplevet, at elever ikke dukker op til den hjemmeundervisning, som foregår over computeren. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening. I denne uge kom det derudover frem, at denne skolesituation ventes at vare til efter sommerferien, hvis man spørger Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Kommunernes Landsforening. Der er store problemer forbundet med undervisningsformen, og det er ikke forsvarligt at lade de ældste elever arbejde hjemmefra i en periode, der i alt vil strække sig over fem måneder, forudsat at skolerne tager imod dem i august.

Man efterlader de fagligt svageste børn på perronen, samtidig med at regeringen gentager på pressemøde efter pressemøde, at den stiller sig solidarisk med de svageste.

Det har lige fra begyndelsen af pandemien været et nøgleargument, at man ofrede store summer for de svagestes skyld. Som princip er det al ære værd. Men noget er ved at ændre sig. Det bliver ikke længere slugt råt, hver gang nogen sætter lukkede døre lig med solidaritet. Og når det gælder de udfordrede elever, der stadig holdes hjemme, er det da også svært at se, hvordan det skulle hjælpe dem at afskære dem fra en normal hverdag.

I stedet burde man finde alternative løsninger til de ældste skolebørn. Også selvom det bliver under vilkår, der er mindre end optimale, burde det prioriteres højere at få disse elever i gang med en anden undervisningsform.

En hyppig indvending er, at der mangler faciliteter, logistik og ressourcer til at få alle børn i skole. Det er muligvis tilfældet, hvis man tænker skole, som man plejer at tænke skole. Men er det vigtigt nok, kan man også udvikle kreative løsninger på de praktiske udfordringer. Der ligger masser af bygninger tomme hen i øjeblikket, som kan inddrages, for eksempel hoteller, idrætshaller og konferencecentre. Hospitaler har udvist omstillingsvilje. Testfaciliteter er vokset frem i grønne områder i form af hvide telte. Skoler må også kunne tænke innovativt. Det bør diskuteres nu, hvad der kan lade sig gøre, i stedet for, hvad der ikke kan lade sig gøre.

Det er blevet en fast vending i krisen at stå last og brast med samfundets svageste. Det må også betyde last og brast med de svageste elever, der har brug for bedre undervisning.