Prøv avisen

Lav det, så det holder

Planlagt forældelse er destruktivt for miljøet. Ved at fremstille elektronik, hvor batteriet ikke kan skiftets ud og har en maksimal levetid på 18 måneder, resulterer det i, at vi bruger fem DVD-afspillere på 10 år i stedet for én, mener dagens leder Anders Ellebæk Madsen. Foto: Bardur Eklund

Produkter skal ikke skabes til at forældes på få år

Som det fortælles i dagens Kristeligt Dagblad, kunne man allerede for 100 år siden lave elpærer, der brændte længere, end de fleste gør i dag. Virkeligheden for de fleste elpærer er, at de er lavet til at have et kort liv, og så køber forbrugeren en ny.

Det forholder sig på samme måde med en lang række produkter. Den amerikanske it-gigant Apple, der står bag den populære telefon iPhone, er ved at gøre sig selv til symbolet på den usympatiske praksis, at produkter designes til at gå i stykker efter få år. Fænomenet har fået navnet planlagt forældelse på dansk.

LÆS OGSÅ: Politikere og miljøfolk: Slut med varer, der har indbygget forældelse

Senest er Apple blevet retsforfulgt for at fremstille musikafspillere med batterier, der ikke kan udskiftes, og som har en levetid på 18 måneder. Det ansete amerikanske it-magasin Wired skriver tilsvarende, at Apples computer Macbook er den mest umulige computer at reparere i verden. Batteriet i denne computer er limet fast, så ingen skal få den idé at skifte det.

Planlagt forældelse er skidt på flere niveauer. For det første er metoden ressourcekrævende. I grelle tilfælde fabrikerer man et produkt i Kina af byggeklodser, fremstillet og hentet i andre lande, fragter det til Danmark og smider det ud, hvorefter det bortkøres og tilintetgøres på forbrændingsanstalten. Hvert led i processen koster.

For det andet er planlagt forældelse destruktivt for miljøet. Hver eneste af de ovenstående faser koster ikke bare ressourcer. De giver højst sandsynligt også et større CO2-udslip, ikke mindst under transporten. Men helt grundlæggende betyder strategien også, at vi bruger fem dvd-afspillere på 10 år i stedet for én.

For det tredje er den indbyggede korte levedygtighed dyr for forbrugeren. Vi trækkes rundt ved næsen af virksomheder, der får os til at betale igen og igen for produkter, som kun er marginalt forbedret for hver version.

Hele tankesættet bag planlagt forældelse er et krystalklart eksempel på, hvordan vi grundlæggende lever på en måde, som ikke er i vores egen interesse på lang sigt.

Selvom enkelte eksperter mener, at planlagt forældelse skaber økonomi og arbejdspladser, er det i bund og grund en vækststrategi, der svarer til den sovjetrussiske forøgelse af arbejdspladser ved at ansætte syv personer til at passe offentlige toiletter.

Lovgivningsmæssigt må der sættes ind over for producenter, der ikke kan leve op til præcise minimumskrav, som kan sikre, at produkterne med indbyggede fejl holder længere end de to år, reklamationsretten gælder. Hvis vi købere skal have en chance for at fravælge de pågældende producenter, må der desuden skabes en fornyet forbrugerbevidsthed om de uholdbare produkter. For planlagt forældelse er i længden forældet planlægning.