Prøv avisen

Leder: Store bededag skal bevares

Men danskerne vil ikke arbejde mere, hvis de ikke skal, og derfor vil en afskaffet helligdag udløse krav om kompensation ved fremtidige overenskomstforhandlinger. Det skriver Erik Bjerager. Foto: stock.xpert

Plan om at afskaffe helligdagen er både kortsigtet og meningsløs

Det vil være økonomisk kortsigtet og menneskeligt meningløst at sløjfe store bededag som helligdag. Regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne er enige om, at en helligdag mindre kunne være en måde at få danskerne til at arbejde mere på, og har derfor kastet deres øjne på den eneste verdslige helligdag, vi har
.
LÆS OGSÅ: Danskerne vil beholde store bededag

Store hvededag, som den også kaldes humoristisk, har ingen bibelsk forklaring, men skyldes en mere end 300 år gammel kongelig anordning. Dengang blev mange bededage slået sammen til en enkelt i øvrigt for at få danskerne til at arbejde mere.

Når politikerne af økonomiske grunde overhovedet overvejer at sløjfe en helligdag, er det ikke, fordi der er mest vundet ved at gøre netop det. Regeringen vil gerne have befolkningen til at arbejde mere, men vil ikke for alvor gennemføre de reformer, som økonomer er enige om vil tilskynde folk til det: Lavere skat, lavere overførselsindkomster og højere pensionsalder er nogle af de klassiske bud på, hvad der skal til.

Men danskerne vil ikke arbejde mere, hvis de ikke skal, og derfor vil en afskaffet helligdag udløse krav om kompensation ved fremtidige overenskomstforhandlinger.

Det er således en økonomisk set meget tvivlsom løsning at sløjfe store bededag, og menneskeligt og kirkeligt set er det slet ingen løsning. Som biskop Steen Skovsgaard, der i dag udgiver en lille bog om bøn, siger i et interview i dagens avis, er det tankevækkende, at afskaffelsen overvejes i en tid, hvor der mere end nogensinde er grund til at besinde sig på helligdagens anliggende.

Selv folkekirken prøver at skubbe det påtrængende emne væk ved at have gjort bededagen til store konfirmationsdag.

At bede er for mange et dybt privat og personligt anliggende, og bededagens ærinde er ikke at kalde til fælles bøn. Men fordi bøn er privat, betyder det ikke, at der ikke kan siges noget alment om det at bede. Derfor er der god grund til at bruge store bededag som påmindelse om, at bøn og det at bede angår os alle.

Der er grøde i danskernes trosliv. Mange beder, hvis man skal stole på meningsmålingerne. Endnu flere vil nok svare positivt, hvis de blev spurgt i en hospitalsseng. Tro er ingen statisk størrelse.

Bøn er samtale med Gud. Ethvert menneske rummer en eksistentiel længsel, og mange har gjort sig den erfaring, at man i stilheden og bønnen gør sig åben over for en dybere dimension i tilværelsen, nemlig den indlysende, at meningen med livet drejer sig om mere end arbejde, produktivitet og nationaløkonomi.

Det er bønnens og bededagens egentlige ærinde at minde om det. Derfor skal store bededag bevares.