Prøv avisen
Leder

Litteraturpriser i krise

Af Michael Bach Henriksen, Kulturredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

De gode bøger er taberen, når priser devalueres

Et renommé kan tage årtier at bygge op. Og kun en dag at ødelægge. Denne bitre lektie har man for længst lært i Stockholm, hvor Det Svenske Akademi på kort tid har sat tilliden til Nobelprisen i litteratur over styr. Den tidligere så stolte og uantastelige bogpris har lidt gevaldig og muligvis uoprettelig skade efter afsløringerne af visse akademimedlemmers magtmisbrug og sexskandaler. Sidste år blev prisen slet ikke uddelt.

Det er en anderledes krise, der ligger bag The Man Booker Prizes aktuelle situation. Som beskrevet i dagens avis har sponsoren bag prisen gennem 18 år, det globale investereringsselskab Man Group, trukket sin støtte. En vis uro mellem firmaet og komitéen, der uddeler en af de mest prestigiøse litteraturpriser i den engelsktalende verden, har rumlet længe. Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var angiveligt en kritisk udtalelse fra bestsellerforfatteren Sebastian Faulks om, at ”den slags mennesker”, underforstået kapitalister fra erhvervslivet, ikke bør støtte kunsten.

Nu har Man Group så trukket støtten, og en ny sponsor skal findes – men uroen om først Nobelprisen og nu Bookerprisen er ikke god for litteraturen. Den lever af pejlemærker og fyrtårne og uantastelige litterater, der tør sætte kursen og stå fast på, at visse former for litteratur er bedre end andre.

Erhvervslivet hader med rette dårlig omtale, og set fra Man-firmaets side er det potentielt ødelæggende at blive associeret med ”et brand” eller en sag, der ikke er 100 procent positiv. Når man nu har opsnappet, at Booker-prisens aktier er begyndt at falde (blandt andet fordi komitéen bag har tilladt, at også amerikanske forfattere kan vinde prisen, og dermed gjort den meget bred i sit sigte), er det logisk at trække sig ud og finde en mere oplagt vindersag at poste penge i. Selskabet vil fremover give flere penge øremærket ”diversitet” – tydeligvis et plusord, mens ”omdiskuteret bogpris” er blevet et minusord.

Problemet for Bookerprisen er bare, at den har mere brug for erhvervslivet end erhvervslivet har for litteraturen. Balladen i London kommer på et tidspunkt, hvor staten i mange lande trækker sin støtte til kulturen tilbage. Derfor er det bydende nødvendigt at finde andre indtægtskilder til den kunst, der ikke kan overleve på markedsvilkår. Det har eksempelvis danske museer for længst forstået, og frugtbare samarbejder mellem den offentlige og private sektor fungerer her til glæde for publikum, der kan nyde store fonds- og firmastøttede udstillinger i verdensklasse.

At en forfatter som føromtalte Faulks stadig nærer mistro til ”de fæle kapitalister”, er muligvis en moralsk fordelagtig holdning i kollegakredse, men taktisk ubegavet på litteraturens vegne. Den litteratur, som både Nobelprisen og Bookerprisen hidtil har præmieret – den avancerede, eksperimenterende, og sprogfornyende anti- bestsellerlitteratur – har brug for al den støtte, den kan få. Det er den, der taber, når finlitterære litteraturpriser mister anseelse.