Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Leder

Kristeligt Dagblad mener: Løkke fortjener en ordentlig exit

Af Erik Bjerager, ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Hvordan sikrer samfundet, at toppolitikere får et godt efterliv?

Man skal altid gå, når det går godt, lyder et kendt motto. På engelsk: ”Always leave on a high note.” Det er imidlertid de færreste forundt at have modet og indsigten til at gøre netop det. Ledere i erhvervslivet, organisationsfolk og ikke mindst toppolitikere holder ofte ved for længe. Så længe, at de ender med at blive gået frem for selv at gå.

Så hvornår skal man gå, hvis man har fået stor fremgang ved et folketingsvalg, men alligevel tabt magten?

Det er spørgsmålet, der lyder i kulissen til det drama, som for øjeblikket udspiller sig om formandskabet i Venstre. Lars Løkke Rasmussen fremhæver selv, at han i maj sikrede sit parti det bedste europa-parlamentsvalg nogensinde, og at han i juni gav Venstre massiv fremgang ved folketingsvalget. Derfor skal han genvælges som partiformand på Venstres landsmøde. Men der er opbrud i partiet, og langtfra alle ser Lars Løkke Rasmussen som den, der er bedst til at lede partiet i opposition og frem til næste folketingsvalg om måske næsten fire år.

Det politiske drama involverer først og fremmest Venstres medlemmer, men egentlig er det et bredere samfundsanliggende, hvordan vi hjælper de politikere og ikke mindst toppolitikere, der har tjent landet, videre. Ikke så få tidligere ministre har fortalt om det chok og den nedtur, som det affødte hos dem at ankomme til deres arbejde i ministerbil om morgenen, for så – i hvert fald i overført betydning – at køre hjem på cykel med alt tabt om aftenen. Endnu sværere har det været for partiformændene og statsministrene. De er alle i nyere tid – på nær Anders Fogh Rasmussen (V), der blev generalsekretær for Nato – først gået af som partiledere, når de har tabt et valg. Det er en del af det politiske spil.

Lars Løkke Rasmussen har været i toppolitik i 25 år. Han har beklædt en række ministerposter, inden han overtog Statsministeriet efter Anders Fogh Rasmussen i 2009. Siden tabte han folketingsvalget til Helle Thorning- Schmidt (S), men genvandt magten fire år senere. Han har stået bag en række store politiske reformer, og han har ledet landet med erfaring og myndighed. Ydermere er han kun 55 år og ikke i nærheden af pensionsalderen.

Et scenarie er, at han genvælges som formand for Venstre og fra den styrkeposition søger mod udgangen fra dansk politik og ind i enten en international organisation, en toppost i erhvervslivet eller en post som ambassadør.

For to år siden foreslog han selv, at danske toppolitikere med de rigtige egenskaber skulle kunne beklæde ambassadørposter rundtom i verden. Det var der bred politisk enighed om. Han vil selv være egnet til en sådan post, men vil helt sikkert søge mod noget større, en international toppost.

Det er svært at gå på toppen og svært at frasige sig magten. Løkke har brug for hjælp – også fra den nuværende regering. Han fortjener en ordentlig exit.