Prøv avisen

Lykken er ingen rettighed

Lykke og livskvalitet er mere end velstand og materialisme. Lykke kan også være at lege i vandkanten med sine børn. Foto: .

Staten skal ikke definere det gode liv

Når danskerne igen og igen ligger i top i internationale lykkemålinger, skyldes det ikke kun, at Danmark er et af verdens økonomisk mest velstående lande. Lykke er tæt forbundet med den tillid, vi nærer til hinanden og myndighederne.

LÆS OGSÅ: Økonomi er ikke nok: Politikere vil måle vores lykke

Teologen Løgstrup kaldte tillid for en af de suveræne livsytringer. Tillid er noget almenmenneskeligt, der ligger i os, og der skal helt særlige forhold til, for at tilliden til vore medmennesker bliver sat ud af kraft. I Danmark stoler vi således på hinanden, og vi har grundlæggende tillid til myndighederne. Det er en af de væsentligste årsager til, at vi igen og igen bliver udråbt til verdens lykkeligste og et væsentligt punkt, hvorpå vi adskiller os fra det kriseramte Sydeuropa.

Den tryghed, som tillid giver, er værd at værne om, og det er interessant, at man nu flere steder i verden begynder at diskutere, om et lands velstand kan måles på andet end bruttonationalproduktet, som beskrevet i Kristeligt Dagblads nye artikelserie Et lykkeligt folk.

Et nationalt lykkeindeks, som Enhedslisten igen vil foreslå i Folketinget til efteråret, har dog ingen gang på jorden. En liste med rettigheder, som staten skal sikre borgerne, har ikke noget med lykke at gøre. En sådan national lykkepolitik indeholder et faremoment for, at staten definerer, hvad det gode liv er. Denne tankegang minder om styreformer og regimer, vi ikke normalt bryder os om at blive mindet om.

Men tanken om at skabe nogle rammer, hvor mennesker kan udfolde sig og være lykkelige i, giver god mening. Til disse rammer hører naturligt også gode forhold for familierne, så færre bliver skilt, og flere børn undgår at blive delebørn, ligesom et stærkt civilsamfund med frivillighed og engagement bør stå stærkt. Det samme gælder det personlige ansvar, vi har over for os selv og hinanden.

Velstand er mere end forbrug, vækst og materialisme, og en politisk debat om andre værdier er velkommen. Det er således yderst interessant, hvis man som i Storbritannien kan opstille mål for samfundet, der ikke bare handler om økonomisk vækst, men også måler parametre som lykke, livskvalitet, trivsel og tilfredshed med livet. Mennesket er andet end en forbruger, og tilfredsheden med livet defineres af meget andet end købekraften i storcenteret lørdag formiddag. kdh