Birkebo i Odder. Kærbo i København. Slottet i København. Lokalcenter Holme og Skåde. Fælledgården i København. Kongsgården i Aarhus. Nyvang i Randers.
Listen er lang, alt for lang. For fælles for ovenstående plejehjem er, at de alle har fået skarp kritik for en uværdig behandling af ældre beboere. Fælles for de mange sager, der dækker en periode på 20 år, er også, at både politikere, plejehjemsledere og fagforbund ofte har beskrevet det som enkeltstående tilfælde, ikke som et generelt udtryk for forholdene i ældreplejen.
I aften sender TV 2 så den meget omtalte dokumentarudsendelse om de to sidstnævnte plejehjem på listen, Kongsgården i Aarhus og Nyvang i Randers, og man kan spørge sig selv, om det ikke er tid til at gøre op med forestillingen om, at der er tale om sjældne undtagelser – selvom den politisk ansvarlige for Kongs-gården, Aarhus Kommunes rådmand Jette Skive (DF), netop giver udtryk for, at hun da så sandelig håber, at den ydmygende pleje på Kongsgården er et enkeltstående tilfælde.
I Aarhus Kommune har man ellers gjort sit for at undgå en debat og en håndtering af de kritisable forhold. Med politianmeldelser og fogedforbud har kommunen forsøgt at bremse TV 2’s dokumentar, der blandt andet er optaget med skjult kamera efter aftale med bekymrede pårørende.
Ja, kommunen har ifølge TV 2 Østjylland faktisk brugt mere end en million kroner på advokater, der skulle bremse TV 2-dokumentaren, hvilket så igen udhuler argumentet om, at den dårlige pleje skyldes manglende ressourcer. Kommunen prioriterer åbenbart bare sine midler på en markant anden måde, end man som ældre og pårørende kunne ønske sig. Desuden – og som det er skrevet før på denne plads – kan en afstumpet adfærd ikke forklares med en henvisning til kommunens budgetter.
Der er uden tvivl mange dedikerede og hjertevarme medarbejdere i den danske ældrepleje, men noget er galt. Kan det passe, at der på Kongsgården og Nyvang – for ikke at tale om de andre plejehjem, der har haft lignende sager – først opstod kendskab til problemerne, da medierne satte fokus på dem? Har ledelse og kolleger været aldeles uvidende om, at noget ikke var, som det skulle være? Og hvad siger det så om ansvarsfølelsen hos både ledelse og medarbejdere?
At gå ind i alderdommen skal ikke være forbundet med en frygt for at komme på plejehjem, når man en dag ikke længere kan klare sig selv. Samtidig skal en anstændig pleje ikke kun være forbeholdt dem, der har råd til at købe sig til den, eller til dem, som selv eller via pårørende formår at råbe op, når plejen svigter.
Lad os håbe, at der med den debat, som er blevet rejst med aftenens TV 2-dokumentar, vil ske et endegyldigt opgør med uværdig ældrepleje. Præcis som man i daginstitutioner kan afvise jobansøgere, der har en børneattest for krænkelser mod børn, er tiden måske inde til at indføre ældreattester, hvilket blandt andet Ældre Sagen tidligere har foreslået. Kan man eventuelt give de pårørenderåd, som mange plejehjem har, endnu større indflydelse på ansættelsesprocesser, budgetter og planlægning af hverdagen? Og gør kommuner og plejehjem i dag nok for at samarbejde med kirker samt kirkelige og sociale organisationer, hvor frivillige ofte gerne træder til for at hjælpe med stort og småt?
Et er sikkert: Noget skal ske, hvis vi ikke skal føje endnu flere plejehjem til listen med Birkebo, Kærbo, Slottet, Lokalcenter Holme og Skåde, Fælledgården, Kongsgården og Nyvang.