Prøv avisen

Kristeligt Dagblad mener: Mediebranchen har et problem

Af Johannes Henriksen

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Vigtigt initiativ i opgør med sexisme. Nu er det tid til at handle

Medierne er gode til at finde problemer i enhver afkrog af samfundet. Men som enhver, der ser ”Presselogen” på TV 2 News, kan bevidne, er medierne ofte mindre gode til at rette et kritisk blik på sig selv. Det vil forhåbentlig ændre sig i den aktuelle debat om sexisme, hvor mere end 1600 kvinder med tilknytning til mediebranchen har skrevet under på et støttebrev til tv-værten Sofie Linde, som for tre uger siden indledte debatten ved at fortælle om sine egne erfaringer med sexisme som 18-årig medarbejder på DR.

Desværre står det ikke klart, hvor mange af de godt 1600 kvinder, der faktisk selv har oplevet krænkelser, og hvor mange der blot ønsker at udtrykke sympati for Lindes opråb.

Men det er hævet over enhver tvivl, at mange arbejdspladser i mediebranchen har et problem. Det spænder fra regulære seksuelle krænkelser til forskellige eksempler på en arbejdskultur og en omgangsform, hvor især yngre kvinder bliver mødt med nedværdigende og ringeagtende bemærkninger.

Sexistisk kultur er bestemt ikke forbeholdt mediebranchen, og den findes overalt, hvor mænd og kvinder arbejder sammen. Også i brancher, hvor kvinderne har vanskeligere ved at komme til orde end Sofie Linde og hendes mediekolleger.

Samtidig tyder meget på, at der er sket en udvikling i den rigtige retning i løbet af de seneste årtier, ligesom MeToo-bevægelsen de seneste år har sat fart på erkendelsen af problemets omfang.

Men som de mange underskrivere viser, er sexistisk arbejdskultur bestemt ikke et overstået kapitel. Og måske kan den aktuelle sag blive det gennembrud, som indtil videre er udeblevet i en dansk sammenhæng. Her er erkendelse af, at problemet findes, det første skridt, mens andet skridt naturligvis er at gøre noget ved problemet.

Det påhviler nu landets mediearbejdspladser, og alle andre arbejdspladser, at tage problemet alvorligt, få overblik over dets omfang og igangsætte initiativer, som gør det krystalklart, at sexistisk og krænkende adfærd ikke accepteres.

På Kristeligt Dagblad har der siden 2017 været retningslinjer, som skal sikre en arbejdsplads uden sexchikane, trusler eller vold. Retningslinjerne indeholder klare anvisninger til medarbejderne om at rapportere sager om krænkende adfærd til ledelsen, og de har endnu ikke givet anledning til henvendelser.

Naturligvis begrænser sexistisk kultur sig ikke alene til overgreb eller trusler om overgreb og kan vise sig på mange måder. Men det er også vigtigt for debatten og mulighederne for at sætte ind, at der bliver etableret nogle klare retningslinjer for, hvad der er uacceptabel adfærd.

Det kræver naturligvis, at de mange kvinder har modet til ikke bare at pege på et generelt problem, men faktisk gør ledelsen på deres arbejdspladser opmærksomme på konkrete problemer, når de oplever dem. Ligesom det naturligvis også påhviler mænd på arbejdspladsen at tage afstand fra dem af deres kolleger, som udviser grænseoverskridende adfærd.

Sofie Linde har gjort meget for at sætte sexisme til debat og give andre modet til at sige fra, men hvis den sexistiske kultur skal ændres, er det helt afgørende, at ledelsen får kendskab til de konkrete sager, når de finder sted. Samtidig er det helt afgørende, at ledelserne sikrer et arbejdsmiljø, hvor der bliver taget hånd om problemerne, og hvor kun udøverne, ikke ofrene for krænkende adfærd, skal frygte for konsekvenserne.

Det er ikke enkelt at ændre på kulturelle mønstre, som i bund og grund handler om magt og visse menneskers tilbøjelighed til at misbruge den. Men det kan lade sig gøre. Nu ved vi uafviseligt, at problemet findes. Tiden er inde til at gøre noget ved det.