Medieforlig

REGERINGENS SMALLE medieforlig med CD og SF er mildt sagt skuffende. At gennemtrumfe så afgørende beslutninger for medieudviklingen med det mindst mulige flertal er politisk humbug, og resultatet er blevet derefter. Overskriften på forliget er, at de statskontrollerede medier bliver styrket. Licensen øges markant, og både TV 2 og Danmarks Radio får lov til at bruge offentlige midler til at konkurrere på Internet med blandt andet danske dagblade. Der er ikke længere lagt op til, at den ledige fjerde landsdækkende radiokanal skal være kommerciel og bringe nyhedsudsendelser i konkurrence med Danmarks Radios radioavis. Det havde dagbladene ellers satset på og ville have været et spændende og seriøst bud på en ny ejerkreds bag landets første landsdækkende, kommercielle radiokanal. Tværtimod ligger det i kortene, at denne kanal skal gå til DR. Den femte kanal skal være reklamefinansieret og konkurrere med Radioavisen. Men kanalen eksisterer ikke endnu, og den vil på grund af frekvenserne kun kunne høres af fire ud af fem danskere, når den endelig går i luften. Forretningsmæssigt ser den ikke særligt interessant ud. Kort sagt har de mange interesser, der skulle koges sammen i den forligsgryderet, som nu er virkelighed, sløret mediepolitikkens sigte og mildt sagt fjernet de store perspektiver, som på et tidspunkt var udstukket med et visionært brud på radiomonopolet. At medieforliget samtidig underminerer ikke mindst dagbladenes forretningsmæssige grundlag gør det ikke bedre. DR og TV 2's Internet-tjenester må nu blive kommercielle og får milliontilskud til at udvikle sig. Det betyder, at de formentlig vil styrke den udvikling, TV 2's Internet-satsning allerede er slået ind på ved etablering af en jobbank med ledige stillinger. I frem-tiden vil man formentlig også kunne købe hus og bil via tv-stationernes on-line-tjenester. Det er fra hus-, bil- og jobannoncer, at de fleste dagblade - Kristeligt Dagblad er en af få undtagelser - henter størstedelen af deres indtægter. Alle dagblade arbejder i disse år intenst med at udvikle Internet-tjenester, der kan sikre deres frem-tidige økonomi, men at det skulle være licenskronerne, der blev dagbladenes største konkurrent, havde de færreste regnet med. Fremtidens medieverden kan ikke styres. Den enkelte forbruger vælger selv frekvens, når radio, tv, Internet og telefoni smelter sammen i et nyt medium. Det tiltagende informationskaos, der venter forude, gør medieforliget ikke tilstrækkeligt for at forberede medierne på. Danmarks Radio burde have fået flere penge til at lave bedre radio og tv. TV 2 burde være blevet privatiseret totalt. Og dagbladene, der er rygraden i al seriøs nyhedsdækning, burde have fået styrket deres stadigt mere sårbare økonomiske grundlag. I det mindste skulle de have været holdt skadesløse.bjer