Mennesket skaber og ødelægger

Vores fremskridt i viden har muliggjort den totale destruktion

Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro på Kristeligt Dagblad.
Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel.

Det er almindeligt at opfatte verden som om, vi har styr på den. Vi har på få århundreder ændret bondesamfundet til et moderne velfærdssamfund. Vi kan helbrede langt de fleste sygdomme, som tidligere medførte døden. Og vi har trukket millioner af mennesker ud af fattigdom. Vores viden har kort sagt skabt udvikling i et uhørt omfang de seneste 200 år. Så når vi drøfter udviklingen, er præmissen ofte, at det er gået fantastisk.

Men det er ikke sikkert, at den præmis holder. I dagens Kristeligt Dagblad diskuterer forskere, hvordan den vestlige verdens menneskesyn er under radikal forandring i disse årtier. Det er ikke længere indlysende, at mennesket har kontrol over udviklingen, at vi kan tæmme naturen, og at vi bare vil fortsætte som hidtil med at gøre fremskridt gennem nye opfindelser, der forbedrer levevilkår verden over. Ikke mindst klimaproblemerne viser, at det ikke var os, der havde magt over naturen, men naturen, der havde magt over os.

Der ligger en visdom i de gamle jødisk-kristne fortællinger, som både rækker ind i klimakatastrofernes og atombombens tid. I begyndelsen af Bibelen hedder det, at mennesket spiste af Kundskabens træ, trods Guds forbud, og fik en viden, som det ikke var godt at have. Straffen var blandt andet, at mennesket blev dødeligt og altså mistede udsigten til at leve uden afslutning.

Pointen står i grel modsætning til senere, mere fremskridtsoptimistiske tiders tro på, at viden altid er godt. Viden kan også være skadelig. Det er en indsigt, både jødedom og kristendom er født med, og det har til tider gjort religionerne uudholdeligt reaktionære.

Men netop når det gælder de store spørgsmål som atomvåben og klimakatastrofer, der kan ødelægge verden fuldstændigt, bærer den gamle fortælling bud til vor tid. Vi har samlet en viden, der har muliggjort den definitive destruktion. Og vi spreder den ovenikøbet trods vores klare bevidsthed om, at vi ikke burde. Vi har ikke magt over vores viden. Den får magt over os.

”Hvis vi har ansvaret for klodens fremtid, er vi er godt i gang med at guddommeliggøre os selv,” siger en forsker i Kristeligt Dagblad i dag. Også den pointe peger på historien om Kundskabens træ, hvor en slange siger, at Adam og Eva ved at spise af træet kan blive ligesom Gud og kende forskel på godt og ondt.

Menneskets tidsalder er en nyttig betegnelse. Den kan huske os på, at der fandtes en verden, som ikke kunne tilintetgøre sig selv, da mennesker trådte frem på scenen og opfandt spydspidser og andre primitive våben. Allerede de første menneskelige vidensfremskridt bar nemlig muligheden for destruktion i sig. Nu gør de det i ultimativ skala. AEM