På søndag og i den kommende uge vil enkelte kirker herhjemme formentlig notere, at det er 498-årsdagen for Reformationen. Den regner man normalt med indtraf i Danmark i slutningen af oktober 1536, men 31. oktober 1517 var dagen, hvor den tyske munk Martin Luther opslog sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg om en teologisk reform af den katolske kirke.
Reformationsdagen blev førhen markeret stort herhjemme, men er i dag næsten gået i glemmebogen. Sådan bliver det ikke om to år, hvor Tyskland og den øvrige luthersk-protestantiske verden, herunder Danmark, har besluttet at markere 500-året for den kirke- og samfundsomvæltende begivenhed, som Reformationen var.
Den har fået æren for at genskabe kristendommen i en mere oprindelig form ved at søge tilbage til troens kilder, og den splittede den europæiske kristenhed i en katolsk og protestantisk kirke. Men den kom i høj grad til at præge hele samfundslivet og er blevet krediteret for at lægge grunden til alt fra religionskrige til liberalisme, kapitalisme, sekularisme, tolerance, demokrati og samvittighedsfrihed.
Religiøst, politisk, kulturelt, økonomisk og socialt trak Reformationen sine spor herhjemme og i de øvrige protestantiske lande. Og den gør det den dag i dag.
Derfor er der god grund til at markere reformationsjubilæet med mere end gudstjenester og skåltaler. Der bør blive forsket langt mere i, hvordan vi skal forstå de samfundsomvæltende begivenheder, der fandt sted for 500 år siden.
Esben Lunde Larsen (V), der er uddannelses- og forskningsminister, har fået kritik for, at han vil bruge fem millioner kroner til det formål. Det er en kritik, der er helt forfejlet. Problemet med den bevilling, som ministeren og regeringen har givet, er ikke, at den er for stor, men langt snarere, at den er for lille.
For fem år siden lagde den daværende VK-regering op til, at der skulle afsættes et betydeligt større beløb til både markering og forskning i Reformationens betydning.
Det beløb er nu skrumpet ind til sølle fem millioner kroner.
Lad være at den evangelisk-lutherske kirke er indskrevet i Grundloven som landets folkekirke, og at denne regering som den første nogensinde har understreget, at ”Danmark er et kristent land”, som der står i regeringsgrundlaget. Kirken kan uden tvivl godt selv finde penge til den kirkelige markering af reformationsjubilæet.
Men det virkeligt interessante og vedkommende for alle danskere er at øge vores forståelse for historien og for, hvordan en begivenhed, der fandt sted for 500 år siden, præger os den dag i dag. Det er, hvad forskningen skal bruges til. Ikke til en forherligelse af Reformationen, men til en belysning af dens konsekvenser på godt og ondt.
Den protestantiske kirke og den nye kristendomsforståelse blev en af kilderne til den mangefacetterede udvikling, der både skabte nogle af de mest arbejdssomme befolkninger og de mest socialt retfærdige og rige samfund i verden. Men måske også de mest individualistiske og afkristnede samfund. Det skal der forskes i, og det er en viden, som bør formidles til ikke mindst de nye generationer. At modsætte sig det projekt er det samme som at fremme historieløsheden og den kollektive uvidenhed.
Hvis man ikke forstår Reformationen og dens følger, kan man ikke forstå nutidens danske samfund. Set herfra bør forsknings- og undervisningsministeren derfor have fuld støtte til sin bevilling og allerhelst også have flere penge til sin rådighed, som kan bruges til dette vigtige projekt.