Mere pres på Syriens Assad

EU er nødt til at være med til at stramme nettet om regimet

Som det ser ud i øjeblikket, er USAs sanktioner mod Syrien hårdere end de sanktioner, EU har indført mod det samme regime. Det er der ingen gode forklaringer på, og derfor er det en yderst tiltrængt udvikling, når EUs udenrigsministre i denne uge mødes for at debattere og forhåbentlig vedtage et forbud mod import af olie og benzin fra Assads diktatur. EU er Syriens største kunde og aftager omkring 95 procent af Syriens samlede olie- og benzineksport.

LÆS OGSÅ: Demonstrationer skyller igennem Syrien

Et halvt år efter det folkelige syriske oprørs begyndelse, og efter at mindst 2200 syrere er blevet dræbt af militær og sikkerhedstjenester, er der ikke længere plads til at mumle over for Bashar al-Assad fra europæisk side. Og så længe der ikke ses tiltag til direkte indblanding på oprørernes side som i det libyske eksempel er det mindste og mest moralske, EU kan gøre, at ramme Assads undertrykkende regime så hårdt som muligt på pengepungen, sådan at den nuværende situations varighed bliver forkortet mest muligt.

Heldigvis virker det, som om de seneste ugers brutale militæroffensiv mod oprørerne under ramadanen og måske endda det nylige gennembrud i Libyen får stadig flere lande til at tage et ansvar over for den uacceptable situation i Syrien. Tyrkiet har som Syriens nabo mod nord taget initiativ til at hjælpe oprørerne med at samle deres mange idéer og holdninger på en måde, der minder om det libyske overgangsråd. Et skridt, der vil gøre det lettere for oppositionen at føre kamp mod styret i fremtiden.

Selv Den Arabiske Liga, der aldrig har haft tradition for at kritisere sine egne medlemmer, og som på et tidligt tidspunkt fortrød sin støtte til flyveforbuddet over Libyen, er kommet til sine fulde fem efter at have set og hørt på Assad i seks måneder. I løbet af weekenden advarede Den Arabiske Liga præsident Assad mod at fortsætte sin undertrykkelse af befolkningen og rådede ham til at finde en løsning, før det ifølge ligaen er for sent.

Den Arabiske Ligas ordvalg sender et opmuntrende signal om, at der måske endelig er ved at være konsensus om, at Assad ikke skal have lov til at fortsætte sin mangeårige undertrykkelse af befolkningen, og at der måske endda udarbejdes en plan om, hvordan dette mål bedst opnås.

Det mest bedrøvelige i en tid, hvor de fleste parter synes at forstå nødvendigheden af at svække Assad, er, at Rusland og Kina stadig nedlægger veto mod vedtagelsen af en resolution mod Syrien i FNs Sikkerhedsråd. Håbet er, at afviklingen af offensiven mod Moam-mar Gaddafi nu vil rette fokus på den lige så forfærdelige konflikt i Syrien, så den tiltagende konsensus mod Assads forbrydelser kan få lov til at vokse, indtil Syriens befolkning også kan erklære sig fri. A.S.