Mere respekt om politisk arbejde

Alle er tjent med, at politikere får en fornuftig løn

Michael Bach Henriksen
Michael Bach Henriksen. Foto: Leif Tuxen.

I går vedtog et flertal af Folketingets partier en ny aftale om løn og pension for politikere – en beslutning, der nok skal vække debat. For er det eksempelvis rimeligt, at landets borgmestre pludselig får 30 procent mere i løn? Umiddelbart nej, men når virkeligheden er, at byrådsmedlemmers vederlag for længst er reguleret med samme sats, er det kun fornuftigt, at borgmestre følger trop.

I det hele taget er der mest godt at sige om den nye aftale. Fremover følger fuldtidspolitikeres pensionsalder de samme regler som den generelle folkepensionsalder, så ingen politikere kan få pension før tid. Aftalen betyder også, at vederlag fremover reguleres efter den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor, samt at muligheden for dobbelt løn begrænses. Især det sidste har med rette været kritiseret, for det er ikke rimeligt, at man kan oppebære løn for et offentligt hverv, når man har fået et andet arbejde.

Den samlede aftale tegner et billede af en mere realistisk holdning til aflønning af folkevalgte. En holdning, der fint udtrykkes af De Radikales finansordfører, Martin Lidegaard, når han til nyhedsbureauet Ritzau siger: ”Der skal på den ene side sættes ind over for urimeligheder i politikeres løn, på den anden side skal politikere ikke ende på et discountniveau, hvor vi ikke kan rekruttere dygtige folk.”

Det moderne politikerliv er opslidende. Der er berettiget vælgerforventning om tilstedeværelse ikke blot på Christiansborg og i valgkredsene, men også i dagspressen og på de sociale medier, hvor man som politiker lynhurtigt stilles til ansvar for eksempelvis sine børns skolevalg eller private ferierejser.

Især nettets undertiden grove debatform virker ikke befordrende på engagerede borgere, der måtte overveje en politisk karriere. Hvis heller ikke lønnen er fornuftig, er der ikke noget at sige til, at dygtige mennesker finder andre karriereveje end politikken.

Dermed ikke sagt, at politik bør være en karrierevej, og ideelt set var det bedre, om der var tradition for en større udveksling mellem flere dele af arbejdsmarkedet og det politiske liv. Men professionaliseringen af politik gør det svært for eksempelvis en virksomhedsleder at træde ind i det politiske liv for en stund, gøre sin borgerpligt og vende tilbage til arbejdsmarkedet igen. Og det sker da slet ikke, hvis man skal gå meget ned i løn for at skifte sit normale arbejde ud med Christiansborgs gange eller borgmesterkontoret.

Politikere skal aflønnes ordentligt og behandles med respekt. Hele befolkningen vinder ved, at der står respekt om det politiske arbejde, og det er en fornuftig hyre med til at sikre. Man skal have nok til, at man kan engagere sig 100 procent i det politiske liv, men ikke så meget, at man hæver sig over den gennemsnitlige danskers virkelighed.