Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Leder

Merkel og Europas kristendemokrater

Jakob Holm. Foto: Arkivfoto

De europæiske kristendemokrater står ved en korsvej

I morgen kommer den tyske kansler Angela Merkel til Danmark, hvor hun blandt andet skal mødes med både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Dronningen. Man kan med god grund kalde Merkel for Europas mest magtfulde politiker. Hun er med stor sandsynlighed den eneste regeringsleder i Europa, som kan prale med 42 procents vælgeropbakning halvandet år efter en valgsejr.

Hendes parti, CDU, er det stærkeste af Europas kristeligt-demokratiske partier, som siden 1950'erne har domineret centrum-højrefløjen i europæisk politik. Ja, hele EU-projektet kan i en vis forstand siges at være kristen-demokratisk. Hvis man ser på, hvem der førte an i tilblivelsen af fællesskabet, så er det iøjnefaldende, at det i høj grad var folk fra de kristendemokratiske partier.

Ud af de seks-syv personer, som man normalt benævner som ”EU's fædre”, er flertallet faktisk kristendemokrater. Disse partier optrådte under dannelsen af De Europæiske Fællesskaber som en fast sammentømret blok. De politiske ledere fra Europas forskellige kristendemokratiske partier - politiske personligheder som Tysklands Konrad Adenauer, Italiens Alcide de Gasperi og Frankrigs Robert Schuman - kendte hinanden personligt og udgjorde et netværk.

Kristendemokratisk politik har i høj grad været med til at præge Europa siden Anden Verdenskrig, selv om disse partier langtfra er ens og i visse lande trives bedre end i andre. For eksempel har kristendemokraterne generelt stået stærkere i katolske lande end i protestantiske med Merkel og den tidligere norske statsminister Bondevik som protestantiske undtagelser, der bekræfter reglen. I lande som Danmark og Storbritannien har de kristen-demokratiske partier aldrig spillet nogen vigtig politisk rolle.

I Danmark opstod partiet først i 1970, og det som protestpartiet Kristeligt Folkeparti, der blev født som en reaktion på frigivelsen af porno og indførelsen af fri abort. Partiet skiftede i 2003 navn til Kristendemokraterne. Hvorfor partiet aldrig er slået rigtigt igennem i Danmark, kan der givetvis skrives lange akademiske afhandlinger om, men Grundtvigs indflydelse og statsminister Thorvald Staunings (S) ”fred med de hellige” har med sikkerhed medvirket til, at forholdet mellem stat og kirke har udviklet sig meget anderledes i Danmark end i de fleste andre europæiske lande.

De kristendemokratiske partier har haft det hårdt i de seneste 30 år med værdiskred og stigende sekularisering. De står nu ved en korsvej, hvor de må vælge, om de vil appellere bredt til de borgerlige vælgere eller mere eksklusivt til de ”kristne”. Merkel og CDU's pragmatiske vej med en nedtoning af de specifikke kristne referencer giver måske nok svaret.

holm