Prøv avisen
Leder

MeToo-kampagne er øjenåbner

Kvinders historier om sexchikane kan føre til kulturændring

At sexchikane og magtmisbrug findes er desværre ikke nogen nyhed. Men den aktuelle sag om Hollywood-produceren Harvey Weinstein og et angiveligt årelangt forløb med talrige krænkelser, fornedrelser og overgreb på et stort antal kvinder har alligevel rykket noget i en debat, som alt for ofte er præget af tabuer og benægtelser.

Det skyldes ikke mindst skuespilleren Alyssa Milano, som på Twitter har opfordret alle, der har oplevet overgreb og forulempelser, til at skrive #MeToo – Også mig. Hundredtusindevis af fortrinsvis kvinder over hele verden har fulgt opfordringen, og i flere lande, også i Danmark, står kvinder åbent frem og fortæller om overgreb og krænkelser, store som små.

Det har fået nogle til at tale om en stemning af heksejagt og hysteri, og andre til at bagatellisere de historier, som nu kommer frem. Men det er der ingen grund til. Langt vigtigere er det at lytte til, hvad der rent faktisk bliver sagt. For selvom der i flere tilfælde ikke nødvendigvis er tale om overgreb i straffelovens forstand, så vidner de mange historier ikke desto mindre om en omfattende og dybt problematisk kultur, hvor et stort antal mænd, for det er det som regel og ofte i ledende stillinger, finder det i orden at gøre, hvad der passer dem.

Det vil der stadig være mange, der mener, også efter denne kampagne, men man kan håbe, at flere vil tænke sig om. At kvinder finder styrke og opbakning til at sige fra, og at folk, som overværer krænkelser og fornedrelser, vil ulejlige sig med at tage afstand fra det.

For selvom summen af menneskets laster er nogenlunde konstant, så er der også mange eksempler på, at vores kulturelle uvaner faktisk kan ændres til det bedre. Blandt andet fordi vi i fællesskab kan øge bevidstheden om, at det simpelthen ikke er i orden. Spritkørsel er et eksempel, hvor en kombination af kampagner og kulturel nul-tolerance har skabt en kulturændring. Det findes fortsat, men i langt mindre målestok. Og det er i hvert fald ikke noget, man sidder og fører sig frem med i festligt lag. Man kan håbe, at noget lignende vil ske med sexismen.

Der er dog en risiko, som det er værd at være opmærksom på i denne proces. Nemlig at vi parallelt med en voksende opmærksomhed på ikke at krænke og støde hinanden, mister evnen til levende, flirtende social adfærd. Det hænger sammen med, at krænkelser og chikane jo langtfra altid er objektive fænomener, der kan måles og vejes, som for eksempel spritkørsel.

I stedet er der tale om en modtager eller et offer, og en afsender, som måske/måske ikke er bevidst om sin krænkende adfærd. Vi kan og skal aldrig opnå helt gnidningsfri menneskelige relationer, men der er bestemt grundlag for, at afsenderen af sexistisk og grænseoverskridende adfærd er langt mere opmærksom på modtageren end tilfældet er i dag. Ellers bør nogen fortælle ham det.