Kulturmødet Mors er på relativt kort tid blevet en uomgængelig del af årets gang i kulturlivet. De 48 timer hvert år i Nykøbing er en begivenhed, som hverken toppolitikere, de bærende kulturinstitutioner eller medierne har råd til at ignorere. I år er mødet, der slutter i dag, endda ekstra landspolitisk relevant med kulturminister Mette Bocks (LA) forslag om tilføre 400 millioner kroner til kulturlivet over de næste fire år.
Årsagerne til Kulturmødets succes er mange, men en god idé, et klart fokus og en løbende professionalisering af ledelsen spiller ind. Man har klogt lyttet til kritikken. På årets møde er der eksempelvis flere udøvende kunstnere end tidligere, hvor der har været en tendens til, at eksperter talte og talte om kulturen, men at seriøse udøvende kunstnere manglede i programmet.
Det hører også med til succeshistorien, at modsætningen mellem land og by for alvor er kommet på den politiske dagsorden, siden Kulturmødet gik i luften første gang. Tidsånden er vendt en god del, så det nu vil være decideret uklogt for en landspolitiker at ignorere Mors, selvom der er langt til øen fra Christiansborg.
Det er kun godt, ligesom det er godt, at morsingboerne ikke overdriver det lokale islæt. Teoretisk set kunne årets debatter foregå mange andre steder end i Nykøbing, for hverken debattører eller emner er egnsbestemte.
Dét, mødet så kan tilbyde, er, at den nordvestjyske befolkning og besøgende fra andre landsdele for en stund kommer helt tæt på den kulturelle og politiske elite og de nationale debatter. Den korte afstand mellem borgere og politikere er et demokratisk adelsmærke, som vi skal værne om.
Kulturmødet er med til at understøtte, at afstanden mellem by og land, mellem såkaldt folk og såkaldt elite, ikke er så stor, som den undertiden gøres til. Ja, vi lever i debatlystne og skel-sættende tider, hvor identitetspolitisk principrytteri på både højre- og venstrefløj truer med at kortslutte den fælles samtale. Og ja, der kan være både politisk og økonomisk ubalance mellem land og by.
Men i kulturel henseende er der ikke de store forskelle landsdelene imellem, som forfatteren Jens Smærup Sørensen slog fast her i avisen i torsdags, da Kulturmødet begyndte. Der er finkultur og folkelig kultur alle steder, og mange små bysamfund har i disse festivalglade tider fået deres egne, nationalt vigtige ”events:” Der er litteraturfestival i Humlebæk, Heartland-festival i Kværndrup, Folkemøde i Allinge, Kulturmøde i Nykøbing, folkemusik i Tønder, og listen fortsætter. At det så ofte er et ganske homogent og ensartet publikum, der mødes disse steder, er mest et problem for kulturlivets egen selvforståelse. Blandt kunstnere og kulturfolk hylder man som regel mangfoldighed og etnisk diversitet, men kulturlivet er sammenlignet med eksempelvis erhvervslivet ekstremt homogent. Her kan der, med Kulturmødets motto, godt bygges mere bro.