Kristeligt Dagblad mener: Joe Biden har vist, at han ikke tøver

Joe Bidens økonomiske hjælpepakke er politik, når det er bedst

Vi er vidner til økonomisk verdenshistorie i disse dage. Den amerikanske kongres’ vedtagelse af præsident Joe Bidens finansielle hjælpepakke til sit land er et spark til USA’s økonomi af hidtil uset kraft. Længe inden hans første 100 dage som præsident er gået, har Joe Biden allerede i kraft af pakkens enorme størrelse placeret sig side om side med Franklin D. Roosevelt, hvis legendariske økonomiske pengeudpumpning kendt som New Deal ændrede USA til et mere menneskeligt samfund før Anden Verdenskrig.

Bidens hjælpepakke skal afværge den økonomiske stilstand og truende tilbagegang, som coronanedlukningen har medført. Pakken vil give de enkelte amerikanere op til 10.000 kroner i alt fra forlænget arbejdsløshedsunderstøttelse til støtte til betaling for sundhedsforsikringer. De fattigste 20 procent af familierne vil få forøget deres indkomst med 20 procent, og den udbredte fattigdom, som rammer amerikanske børnefamilier, vil blive halveret.

Men pakken er en håndsrækning ikke bare til USA’s husholdninger og virksomheder. De afledte effekter vil ruske liv også i Europas økonomier, der er endnu mere underdrejede end den amerikanske – samtidig med at befolkningerne i EU er deprimerende længere væk fra at være færdigvaccinerede end USA’s indbyggere, et faktum, der er altafgørende for, hvornår der igen kan komme gang i de økonomiske kredsløb.

Læren af finanskrisen i 2000’erne var, at centralbanker og politikere dengang reagerede for afdæmpet. Derfor trak krisen ud. Med denne massive og modige stimulans af verdens største økonomi er der ingen risiko for, at præsidenten og hans demokratiske flertal i Kongressen gentager den fejl.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men som med alle storslåede politiske handlinger er der på lidt længere sigt også knyttet store risici til forehavendet. Pakken indeholder 14 billioner kroner (14.000 milliarder), hvilket svarer til fem-seks gange den samlede værdi af alle varer og tjenesteydelser, der produceres i Danmark på et år. Når Biden-planen nu pumper beløbet fra staten – eller rettere: fra statens långivere – ud i borgernes lommer, indledes et eksperiment, der i sig selv er historisk, hvis ikke hjælpepakken som sådan var det. Pengene vil varme ude i samfundet. Men da USA allerede uden hjælpepakken så småt er ved at komme sig oven på pandemien, er der en risiko for, at den enorme injektion af mere købekraft medfører en overophedning af økonomien.

Overophedning er et andet ord for mangel på arbejdskraft (arbejdsløsheden i USA ventes inden udgangen af 2021 at være omkring 4 procent, hvilket i en dansk sammenhæng er tæt på fuld beskæftigelse) og stigende inflation, der atter medfører stigende renter og derefter faldende kurser, faldende huspriser og insolvente familier. Alt i alt opskriften på en ny økonomisk nedtur.

Men selv med dette ikke usandsynlige scenario er Bidens hjælpepakke et imponerende rigtigt indgreb. Udsigten til en langvarig corona-udløst lavkonjunktur er så politisk ubærlig og har så dystre sociale og psykologiske perspektiver for millioner og atter millioner af mennesker, at det er politisk ansvarlighed af højeste karat at afbøde skaderne, selvom hjælpen på lidt længere sigt kan bære kimen til en ny krise. Det var nøjagtig om et sådant økonomisk dilemma, den store britiske økonom John Maynard Keynes sagde, at ”i det lange løb er vi alle døde”.

På længere sigt er der altid en risiko ved at handle, også i makroøkonomiske sager. Men risikoen her og nu ved ikke at gøre noget kan være endnu større. Joe Biden har vist, at han ikke tøver.