Sagerne om misbrug i den katolske kirke er kommet tættere på paven end nogensinde før. Det var nemlig paven selv, der hentede den australske kardinal George Pell ind i sin nærmeste kreds af rådgivere, og det er netop denne betroede medarbejder, der nu er dømt for seksuelt overgreb på to kordrenge som den højest rangerende gejstlige nogensinde.
George Pell-sagen vil formentlig blive brugt til at sætte spørgsmålstegn ved pavens dømmekraft, og sagen viser, at misbruget findes i alle lag af kirken, også hos mænd, der er nået helt til tops i systemet. Det faktum står i skærende kontrast til et synspunkt, der desværre har været eksempler på i den katolske kirke indtil for få år siden: George Pell selv sagde i 2014, at kirken ikke havde større ansvar for misbrug end et lastbilfirma, der ikke kunne gøres ansvarligt for, at en tilfældig lastbilchauffør forgreb sig på en kvinde.
I Vatikanet er holdningen en anden i dag. Der arbejdes på højeste niveau med kirkens mulige forbedringer på misbrugsområdet. Pave Frans har peget på flere systemiske udfordringer, blandt andet klerikalisme, der bygger på en fejlforståelse af præsteembedet som magtudøvelse frem for tjeneste, forklarede han i 2018.
Der er kommet for få konkrete tiltag mod misbrug fra pave Frans, har kritikken lydt. Men der er faktisk kommet mange de seneste år, også fra hans forgænger. Og igen på et nyligt møde i Vatikanet fremlagde han specifikke retningslinjer for biskopper fra hele verden, som netop var indkaldt for at sikre, at der er fælles fodslag i kampen mod seksuelt misbrug.
For eksempel hedder det, at kirkelige myndigheder skal inddrage politiet i misbrugssager. Præster skal tages ud af kirkelig tjeneste, hvis de findes skyldige i misbrug, som man så for nylig, da den amerikanske kardinal Theodore McCarrick mistede retten til at virke som præst. Kirken skal arbejde sammen med medier om at skelne mellem misbrug og falske anklager. Unge præster skal gennem en psykologisk test for at spotte farlige tilbøjeligheder. Disse retningslinjer peger alle i den rigtige retning, og der findes mange flere, som man arbejder på at få ud i alle stifter i verden.
Om reglerne virker, finder man først ud af senere, for de overgreb, der drøftes i disse år, er næsten alle gamle tilfælde. For eksempel er George Pell dømt for en forbrydelse begået i 1996.
Flere eksperter mener, at afdækningen af misbrug ikke er kulmineret endnu, da der sandsynligvis stadig er skeletter i skabene i Østeuropa, Afrika og Asien. Her står man indtil nu fast på, at problemet er en vestlig specialitet. Men det kan vise sig at dække over en tavshedskultur som den, man tidligere havde i den vestlige verden.
Afgørende er det at holde fast ved hele tiden at skærpe arbejdet med at bekæmpe misbrug, for i en organisation med 1,3 milliarder mennesker er det ikke et problem, man nogensinde kan krydse af som færdigt.