Moralisér nu

IKKE STØDE, ikke moralisere, ikke løfte pegefingre! Skal man finde et fællestræk for årtiers sundhedskampagner herhjemme, er det angsten for at komme til at støde målgrupperne med alt for entydige budskaber om rigtigt og forkert. De toneangivende reklame- og PR-genier mener, at moraliserende kampagner mod rygning, alkohol og narko ville blive mødt med ligegyldighed og være uden virkning især blandt unge. Konsekvent har man så kastet sig ud i de helt store krumspring for at få de løftede pegefingre pakket ind i så meget vat og bomuld, at de unge slet ikke opdager, at de er løftede. Seneste skud på stammen er kampagnen, som angiveligt skal bremse unges hastigt stigende misbrug af det amfetamin-lignende stof ecstasy. Det kan medføre alle mulige personlige katastrofer, kendt fra anden narkotika: Afhængighed, psykiske lidelser og i yderste konsekvens døden. En ung mand har netop mistet livet på grund af ecstasy. Dødsfald stopper bare ikke misbrug. Tusindvis af andre narkodødsfald har således ikke hidtil bremset misbruget i noget vestligt land. Så ulykke og død afskrækker ikke, men spørgsmålet er, om kampagner gør det. Det er tankevækkende, at mange helt unge nu begynder at ryge trods intense kampagner om risikoen for kræft. En del af forklaringen er uden tvivl, at ideologien bag kampagnerne er forkert. Den bygger på, at selv helt unge mennesker er selvstændige og kan træffe fornuftige valg, bare de får tilstrækkeligt med information, pakket appetitligt nok ind. Hvor sandheden er, at de ofte er uselvstændige, usikre og har svært ved at overskue det informationsbombardement, de udsættes for. Først og fremmest er det selvfølgelig forældrenes ansvar at give børnene en ballast, så de kan sige ja og nej de rigtige steder. Det ansvar misligholdes imidlertid af mange, og så kommer samfundets ansvar og kampagnerne ind i billedet. Her er kampagnen mod ecstasy-misbruget et chokerende eksempel på, hvor galt det kan gå. Den er så forhippet på at »tale de unges sprog«, at budskabet drukner fuldstændigt. De unge opfatter næppe, at det skulle være tale om en kampagne mod ecstasy! Alene det bærende slogan »ecstasy - narkoen over alle« er så dobbeltydigt, at kun snurrige reklamehjerner fatter underfundigheden. Og en tv-reklame signalerer for eksempel, at man ved at bruge ecstasy lettere kan komme til at kysse en smuk pige. Hvilken 14-16-årig usikker dreng kunne ikke tænke sig det? Selvfølgelig skal man ikke tilbage til små, grå oplysningsfoldere med lille skrift, men hvor ville det være velgørende, hvis man lod være med at lefle for de unge. Og i stedet moraliserede klart om, hvor vanvittig farlig narkotika er. Så ville målgruppen sikkert oven i købet sige »respeeekt«.hhh