Kristeligt Dagblad mener: Mord på minoriteter bør få følger

Vil den nye regering gøre noget ved kristenforfølgelser?

Egyptens kristne skal igen begrave deres døde. Mindst 25 blev i går bombedræbt i Kairo, da de var samlet søndag klokken 10 til gudstjeneste i Sankt Markus Katedralen, der er den vigtigste kirke for kopterne, landets kristne.

Bomberne sprænger ikke ud af det blå. De hører til i en kulturel kontekst. Kopterne har længe klaget over diskrimination, og i februar blev tre kristne teenagere idømt fem års fængsel for at fornærme islam. Også religiøst betingede mord er en del af livet for de kristne, som udgør cirka 10 procent af befolkningen.

Francesco Patton, der er leder af franciskanerordenens Vogtere Af Det Hellige Land, sagde i sidste måned, at mange kristne i Aleppo lige så gerne vil dø i kirken som derhjemme. Livet er farligt for dem begge steder. Den skæbne blev så 25 mænd, kvinder og børn til del i går i det store kirkerum i Kairos Abbasia-kvarter.

Sankt Markus Katedralen er også hovedkvarter for den koptiske pave, Tawadros II. Da han var i Danmark for et års tid siden, advarede han mod at tale for højt om det, hvis man vil hjælpe de forfulgte kristne i Mellemøsten. Det er let at forstå, at Tawadros, der lever under undertrykkelse, prøver at nedtone problemerne. Men det er svært at se, at tavsheden har ført til store resultater de sidste fem-ti år.

Muligvis har den danske regering fulgt den koptiske paves råd om at være forsigtig med kritikken. Da der kom nyt regeringsgrundlag i sidste måned, kunne man ganke vist se, at regeringen vil bekæmpe kristenforfølgelser, ligesom det også stod i det tidligere regeringsgrundlag. Måske foretager Udenrigs-ministeriet sig noget på de uofficielle linjer, men den manglende synlige indsats har skuffet mange, der er optagede af kristen- forfølgelser.

Hvis man mener noget med løftet, er gårsdagens mord på kristne en god anledning til at handle. Det skal blive spændende at se, om den nye udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vil gøre noget væsentligt ved et af de problemer, som skriger til himlen i disse år: At hadet til religiøse minoriteter er så stort i Mellemøsten, at de myrdes og fordrives.

Kristne har fået det værre efter det arabiske forår i 2011. Mønstret har været det samme mange steder. I Irak faldt diktatoren Saddam Hussein, og de kristne blev jaget vildt. I Syrien fik kristne det hurtigt sværere, da præsident Bashar al-Assad tabte kontrol med dele af landet. Og i Egypten anede de, hvad der ville ske, før præsident Hosni Mubarak måtte afgive magten.

Man forstår godt, at de kristne i Egypten holdt med Mubarak. De hårdt prøvede koptere ved, hvad der gærer af kræfter under over- fladen, når kaos bryder ud. Og de ved, hvem det går ud over. Endelig ved de, at Vesten ikke hjælper dem, at andre kirkesamfund ikke kan ændre det store, og at deres bedste chance for beskyttelse er en leder, der er stærk nok til at holde det ulmende had til anderledes troende, som er udbredt i Egypten, nede.