Det er sjældent, at man ændrer museumsloven i Danmark. Derfor skal man i udgangspunktet være varsom med at lade aktuelle debatter påvirke lovgivningsarbejdet. Dét, der kan virke uimodsigeligt vigtigt lige nu, kan være glemt om to år, men loven rækker mange år ud i fremtiden. Lovgivning bør i sagens natur være konservativ.
Aktuelt er der fremsat ønske om at lade den identitetspolitiske debat indgå i den nye museumslov. Som beskrevet i dagens avis er opfattelsen i dele af miljøet, at der skal ske en holdningsændring på museerne. Flere minoritetsgrupper skal komme til orde end nu. Flere stemmer skal høres. Danske museer er for ekskluderende over for andet end majoritetsfortællingen, lyder det. Og hvis man ikke inkluderer minoriteter nu, vil der snart opstå krav om, at alle mulige særgrupper skal have deres egne museer fremover, lyder argumentet, der virker besnærende. Men er det virkelig rigtigt?
Ønsket om at give identitetspolitikken mere plads og sikre repræsentation af andre befolkningsgrupper end det massive flertal på landets museer fremsættes med inspiration fra USA, blandt andet i form af Black Lives Matter-bevægelsen. Nok er der masser af fællestræk mellem USA og Europa, men ikke hvad angår minoriteters rolle i den nationale historie. USA har siden grundlæggelsen været et heterogent samfund, mens et samfund som det danske i grove træk har været homogent og præget af en stærk majoritetskultur. Debatten om minoriteters plads i et konsekvent multikulturelt samfund er gammel i USA, og hvad angår den sorte befolkningsgruppe principielt anderledes. USA’s økonomi var i mange årtier baseret på slaveriet, og dén arv trækker blodige spor op til i dag.
Man skal med andre ord sammenligne sammenlignelige størrelser, og den afrikansk-amerikanske befolkningsgruppe, der udgør 12-13 procent af befolkningen i USA, kan ikke sammenlignes med minoritetsgrupper hertillands. Det betyder selvsagt ikke, at minoriteter i Danmark ikke skal repræsenteres på museer, og det er der vist heller ingen, der hævder. Men en meget ophedet aktuel politisk racedebat i USA bør ikke i dansk aftapning føres ind i en ny dansk museumslov.
Når der er grund til at så tvivl om, om diverse minoritetsgrupper vil fremsætte krav om at få deres egne museer fremover, hvis ikke der kommer en lovændring nu, er det, fordi minoritetsgrupper langtfra er homogene. Ligesom der er masser af animositet minoritetsgrupper imellem, er der store splittelser internt i minoriteterne. Vil en minoritet i en minoritet som eksempelvis kristne palæstinensere mon få en fremtrædende plads i et indtil videre fiktivt museum for den palæstinensiske erfaring i Danmark? Næppe.
Museer har alle dage været en kamplads, og det er godt, at debatten om repræsentation på museer føres. Aktuel politisk magtkamp skal blot ikke føjes ind i en museumslov uimodsagt.