Museer skal oplyse, ikke opdrage

Misforstået hensyn at skjule fortidens grusomme sider

På Museum Vestsjælland har man i travlheden op til åbningen af en udstilling om Dansk Vestindien her i 100-året for salget af øerne draget bemærkelsesværdig stor omsorg for museumsgæsternes følelser.

For at undgå krænkelser af sarte sind har man skabt et særskilt rum, hvor dukker af afrikanske slavebørn og sparebøsser af racistisk tilsnit kan beses. Gemt væk fra hovedudstillingen, hvor man ikke vil ”reproducere stereotype fremstillinger”, som begrundelsen lyder, kan man her gyse over fortidens racisme og muligvis godte sig over, at man selv er bedre end sine forfædre udi dansk historie. Vi er jo kommet videre, ikke sandt?

Som beskrevet her i avisen er der rejst berettiget kritik af museets disposition, og hvis der alene var tale om et enkeltstående tilfælde af malplaceret retouchering af fortiden, gik det nok endda. Men bestræbelsen på at skrive fortiden om og skærme nutiden går langt videre end til Museum Vestsjælland. Sidste år fjernede Statens Musem for Kunst eksempelvis ord som ”neger” og ”hottentot” i titler og værkbeskrivelser, og der er eksempler fra udlandet på samme indgreb.

Der er mindst to årsager til, at retouchering af fortiden er problematisk. Den ene er, at man implicit hævder, at vi i nutiden er nået frem til højeste oplysningsmæssige stade og derfor har ret til at lægge nutidens standarder ned over fortiden. Men hvad nu, hvis også vi tager

Prøv avisen gratis i en måned
Du kan få adgang til denne artikel og Kristeligt Dagblad i en måned helt uden omkostninger.
Allerede abonnent? Log ind.

Kommentarer

Du skal have en Facebook-profil for at kunne kommentere denne artikel. Husk at brud på reglerne kan medføre, at dine kommentarer bliver fjernet, og din profil udelukkes fra debatten. Læs mere om vor moderering her.

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.