Museers ansvar i medvind

Oplevelse og dannelse bør følges ad på museerne

Michael Bach Henriksen, kulturredakt¿r Kristeligt Dagblad.
Michael Bach Henriksen, kulturredakt¿r Kristeligt Dagblad.

Der er grund til glæde på landets museer, der tiltrækker flere besøgende end nogensinde. Antallet af museumsbesøg er næsten fordoblet på 30 år, så museer er nu mere populære end biografer og teatre. En række af landets store museer har sat besøgsrekorder i 2015, og alt tyder på, at tendensen fortsætter i år.

Succesen skyldes blandt andet, at man har satset målrettet på at forbedre formidlingen og samtidig har flyttet fokus fra genstande til fortælling. Et museumsbesøg i dag er ikke ”kun” at betragte udstillede genstande i en montre eller på en væg, men også en invitation til selv at indgå i en fortælling om, hvordan det var at leve eksempelvis som barn i vikingetiden. Fokus er til dels skiftet fra objekt til subjekt; fra museets monolog til dialog med den besøgende.

Det har været kolossalt givende for mange museer at kommunikere i øjenhøjde med gæsterne. Som lederen af Kongernes Jelling, der har seksdoblet deres besøgstal siden 2014, Hans Ole Matthiesen, sagde i avisen i går: ”Vi får mange positive tilbagemeldinger om, at vi har skabt en udstilling, hvor man ikke føler sig dum.”

Dum kan det aldrig være meningen, at man skal føle sig, når man møder kunst- og kulturhistorien. Så det er godt, at adgangen til de før måske lidt utilnærmelige hellige kulturhaller er lettet betragteligt.

Men pendulet kan også svinge for langt i oplevelsesøkonomiens retning. Vel skal man ikke føle sig dum på et museum, men man må gerne føle, at man er i hænderne på nogle, der ved mere end en selv om alt det, der udstilles. Museerne skal med andre ord stå ved deres autoritet og både danne den besøgende og give vedkommende en god oplevelse.

For et kunstmuseums vedkommende er opgaven blandt andet at lære den besøgende, hvad det er at se på billeder. Hvad sker der, når man betragter kunst, og hvilke kvaliteter har maleriet eller skulpturen? Opgaven er også at være bevidst om sine valg og stå ved dem. Hvorfor udstiller vi dette og ikke 117 andre ting? En redaktør- eller kuratorhånd skal styre oplevelsen.

Direktør for Glyptoteket, Flemming Friborg, har sagt det således her i avisen: ”Museet er ikke en naiv stillen frem, og så er der ellers frit valg på alle hylder (...) museet må tage et standpunkt og sige, at vi vælger det her. Det er her, forbrugerismen møder sin grænse.”

Der er nok af selfie-selvspejling og forbrug andre steder i samfundet, så hold museerne fri. Deres velfortjente succes i dag bør i fremtiden også måles på viljen til at stå fast på museumsinstitutionens autoritet.