DET BØR ikke være et problem for kristne at spise muslimsk slagtet kød. I Det nye Testamente gør Paulus op med diskussionen om spisning af afgudsofferkød, idet han konstaterer, at mad hverken gør fra eller til over for Gud, og i evangelierne fastslår Jesus, at mennesker ikke bliver urene af det, de spiser, men af det de siger og gør. Teologer er da også enige om, at der kristeligt set ikke er de store argumenter at komme med, når det gælder diskussionen om muslimsk slagtet halalkød. Kristne er gjort fri. De skal ikke overholde en række forskrifter for at dyrke Gud. De kan roligt spise både jødisk schæchtet og muslimsk halalslagtet kød. Kristeligt Dagblad skrev i går, at flere københavnske børnehaver nu serverer muslimsk mad for børnene. Da forældrene til et mindretal af muslimske børn ønsker, at de skal spise traditionel mad, serveres der for nemheds skyld rituelt slagtet halalkød for alle børnene - også de kristne. Det tager de ikke skade af, ligesom den øvrige befolkning ikke tager skade af at spise kyllinger, der er slagtet efter halalmetoden. Da totredjedel af dansk kyllingeproduktion går til eksport, halalslagter de danske fjerkræslagterier for nemheds skyld alle kyllinger. De velsignes først i Allahs navn, inden de bedøves elektronisk og derefter får halsen skåret over. Alle danskere, der køber frosne kyllinger i for eksempel Brugsen, spiser således med stor sandsynlighed muslimsk slagtet kød, uden at de formentlig ved det. Når sagen alligevel kan sætte sindene i kog i det multireligiøse Danmark, skyldes det to forhold. Det første er følelsesmæssigt. Ligesom man viger tilbage for at spise de velsignede kager, som den ny-religiøse sekt Hare Krishna uddeler på Strøget i København, melder der sig også et følelsesmæssigt forbehold over for det halalslagtede kød. Selv om det kristeligt set er uproblematisk at spise, er mange helst fri. Holdningen er selvmodsigende, men følelsesmæssig og reel. Den anden grund til, at halalkødet vækker til debat, er kulturel. Mindretallet skal have fuldt råderum, men skal ikke vinde over det danske flertal. Det er klart, at det muslimske mindretal, skal have mulighed for at spise halalkød. Men når alle andre tvinges til at spise med som i de omtalte københavnske børnehaver undertrykkes dansk madkultur, og der rokkes ved nogle symbolske værdier og en grundforståelse af det at være dansk. Sund tolerance over for muslimer indebærer ikke, at danskerne skal udradere deres egen identitet. Halal-kød bør derfor ikke være daglig kost for andre end muslimer og dem, der bevidst vælger at spise det. bjer
Muslimsk mad
Leder