Prøv avisen
Leder

Muslimske ægteskabsfængsler

Af Erik Bjerager, ansv. chefredaktør

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Mange muslimske kvinder i Danmark kan ikke få skilsmisse

Det er godt, at der nu kastes et meget omfattende og forklarende lys på muslimske kvinders mulighed for at blive skilt fra deres mænd i Danmark. Mange af kvinderne er fastlåst i ægteskaber, som er indgået på muslimsk vis. De kaldes på arabisk for nikah. Disse religiøst indgåede ægteskaber kan kun opløses, hvis manden giver grønt lys.

Det er typisk kvinder, som lider under en voldelig ægtemand, der vil skilles. Ofte nægter han. I muslimsk forstand har han derfor fortsat hals- og håndsret over kvinden, som efter dansk ret ellers er blevet skilt. Men det sociale pres og mandens religiøst betingede dominans og kontrol over kvinden kan gøre hendes liv ubærligt og forhindre hende i at blive gift igen, endda flytte fra manden. Selvom hun ifølge dansk ret er skilt, når ægteskabet er opløst af de danske myndigheder, er hun fortsat prisgivet en mand, som hun ønsker at komme væk fra. Hun er lænket til et ægteskab, som hun vil ud af.

Nu har Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, lavet en omfattende 270 sider lang redegørelse om problemet. Rapporten er meget grundig og læseværdig og bygger på en mængde interviews med berørte kvinder, imamer, der fungerer som rådgivere i ægteskabssager, og kommunalt ansatte, der håndterer denne type sager i det daglige. Ingen kender omfanget af problemet, men det er stort. Det giver et fingerpeg, at halvdelen af alle kvinder på krisecentre i landet er etniske minoritetskvinder.

Det ligger lige for at lade harmen få frit løb, og selvfølgelig skal der gøres endnu mere for at hjælpe de kvinder, der er havnet i en form for ægteskabsfængsler. Men emnet er, som rapporten også til fulde belyser, yderst komplekst og i høj grad kulturelt funderet. Normer, som flyttes fra Somalia, Irak eller Tyrkiet til Danmark, vil unægteligt kollidere med dansk frihedskultur og kvindesyn.

Det er som med mange andre problemer, der knytter sig til særligt den muslimske indvandring, først noget, der vil finde sin løsning, hvis de pågældende antager de dominerende danske normer og værdier. Det er nemlig den afrikanske og mellemøstlige mandskultur, der flettet sammen med religionen skaber ufriheden for kvinderne.

Men det kan reducere problemet, hvis landets socialarbejdere får som mål at blive endnu bedre til at hjælpe undertrykte kvinder ud af voldelige og ulykkelige ægteskaber. Og rapporten fastslår selv, at alene det at skabe dokumentation og oplysning om emnet kan føre til større åbenhed, som er en af vejene til en løsning. Det er godt.

Den muslimske tilgang til ægteskabet er langt fra entydig, og i nogle muslimske kredse accepteres en civil skilsmisse også automatisk som en religiøs skilsmisse. Men mange imamer deler ifølge rapporten ikke det syn, og det kunne man måske kræve af dem.

Men inden man gør det, og inden politikerne kaster sig ud i at lave nye forbud, skal man tænke sig godt om.

Der er religionsfrihed i Danmark. Mænd og kvinder må gifte sig, som de vil. Nogle gør det kun borgerligt. Andre gør det i folkekirken, hvor skilsmissen også gælder kirkeligt set, når den gennemføres civilt. Det er ikke tilfældet i den katolske kirke, der rent kirkeligt opfatter ægteskabet som livslangt. Og i den ortodokse jødiske tradition, der ikke er særligt dominerende i Danmark, kræver en religiøs skilsmisse også en speciel afgørelse, som i princippet afhænger af mandens vilje.

Muslimske kvinders særlige problem er knyttet til en kultur og en religion præget af social kontrol og mandlig dominans. Det kan ikke ændres ved lov.