I krig gælder alle kneb. Det hører til almindelig børnelærdom. Heldigvis lærer de fleste også, at der ikke er krig og undtagelsestilstand hele tiden. Men hvis sagen er vigtig nok, må der tænkes kreativt. Målet helliger midlet, som et andet mundheld lyder.
For tiden bliver disse elementære forhold tydeligst demonstreret i klimasagen, som i løbet af få år er blevet nærmest synonymt med den offentlige debat. Klimaet er på dagsordenen i skolerne, i medierne, øverst på regeringens dagsorden, øverst på FN’s dagsorden. Klimaet er blevet menneskehedens hovedsag. Det er helt i sin orden, for den fælles indsats for klodens overlevelse er i sagens natur væsentlig, men desværre har klimasagen tabt hovedet i processen. Klimadebatten er blevet en krig, hvor alle kneb gælder.
Hvis man følger med i samfundsdebatten, har man således denne sommer skullet lægge øjne og ører til en rundt regnet 18-20 historier om 16-årige Greta Thunbergs sejltur over Atlanten. Bølgerne går højt, og verdens klimaforkæmper nummer et befinder sig lige nu syd for Nova Scotia, bliver det oplyst på Twitter.
DR har fortalt en historie om, at slik, alkohol og kaffe efterlader et større klimaaftryk end oksekød. Og Information har siden op-rullet den angivelige skandale i, at Landbrug og Fødevarer har bidraget til historien. Regeringen proklamerer den store klimarevolution og er indtil videre kommet frem til at indføre en afgift på plasticposer, mens den på sociale medier deler billeder af plastforurening alle andre steder end i Danmark, hvor vi faktisk er blevet gode til at genbruge.
Danskerne er fløjet på sommerferie som aldrig før, hvor de deler billeder af deres forudsigelige, men aldrig svigtende forbrugskultur. Herhjemme er København og den jyske vestkyst ved at drukne i turister. Og imens taler alle om klimaet. Hykleriet er så tykt som smoggen over London i 1850’erne.
Og nu brænder skovene i Amazonas. Og det er selvfølgelig ikke ligegyldigt. Men det er en kompleks situation, som handler om balance mellem afskovning, landbrug og naturbeskyttelse. Hvor der kan være fornuft i at lægge pres på Brasiliens præsident, så skovrydningen ikke kommer ud af kontrol, men hvor de fleste forskere også maner til besindighed. Vi kan sagtens blive enige om at løfte klimaindsatsen. Men lad os gøre det på en måde, vi ikke alle sammen bliver dummere af. Og som øger risikoen for at prioritere forkert.
Men ak, den slags lytter ingen til. De har travlt med at dele billeder af brændende skove og brændte dyr, som ofte viser sig at være fra helt andre sammenhænge.
Alverdens politikere og kommentatorer taler om, at vi er ved at miste verdens lunger. Men det udsagn har ikke større sandhedsværdi end at kalde Danmark for verdens blindtarm. Men fake news er jo kun noget, Trump og den slags benytter sig af.
I klimakrigen gælder alle kneb. Målet helliger midlet.