Prøv avisen
Leder

Når oplysning bliver til vildledning

Af Johannes Henriksen

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Kronik af barnemorder er sensation pakket ind som oplysning

Informations debatredaktør har de seneste dage haft travlt med at forklare, hvorfor avisen i weekenden bragte en kronik, hvor en mand beskriver, hvordan og hvorfor han slog sin femårige datter ihjel. Som det fremgik af et interview i gårsdagens Kristeligt Dagblad, har den efterfølgende kritik af Informations beslutning om at bringe kronikken imidlertid ikke fået avisen til at ryste på hånden. Som debatredaktøren forklarer, vil Information nemlig ”stille det frie ord til rådighed for dem, der har noget væsentligt at sige, men som ikke bliver hørt andre steder”. Det lyder jo sympatisk, men i det konkrete tilfælde er det udtryk for, at avisen ikke har tænkt sig om.

For det første er det vanskeligt at se, hvad det rent faktisk er for væsentlige ting, kronikøren har at sige. I kronikken beskriver faderen, hvordan han ”projicerer” sin barndoms traumer over på datteren, da han og moderen går fra hinanden. Selvom de fleste psykiatere givetvis vil skrive under på, at kronikøren har alvorlige psykiske problemer, så er det i sig selv ikke en særlig overbevisende eller oplysende forklaring på et barnemord. Det lyder derimod som et lidt banalt forsøg på at skrive sig fri af skylden.

For det andet afslører kronikkens overskrift, ”Forsigtigt lagde jeg en snor om hendes hals og kyssede hende farvel”, hentet fra faderens tilstræbt poetiske beskrivelse af selve mordscenen, at sigtet med kronikken slet ikke har været oplysning. For som fagfolk har påpeget i den efterfølgende debat, så er det ikke sådan, det foregår, når et menneske stranguleres. Det ved de nok også godt på Information, hvis de tænker sig om. Men overskriften vækker jo folks nysgerrighed og har sikkert fundet mange læsere. Men det har ikke noget med oplysning at gøre.

For det tredje er det kronikørens ønske at bryde med det tabu, som knytter sig til en ”uacceptabel handling som barnemord”. Men når tabuer findes, er det jo, fordi der er handlinger, som ikke kan og skal retfærdiggøres. Vil Information bringe en kronik af den dømte for et pædofilt overgreb? Næppe. Også for Information er der grænser og tabuer. Og godt for det.

Oplysning hører i sagens natur til blandt pressens væsentligste opgaver. Det gælder også afdækningen og beskrivelsen af tilværelsens skyggesider og forsøget på at forstå, hvorfor modbydelige handlinger som barnemord finder sted. Men oplysning fungerer bedst, når det ledsages af omtanke og refleksion.

Det kunne Information have afhjulpet ved at behandle emnet barnemord journalistisk eller ved i det mindste at forsyne kronikken med en tekst, som forklarer baggrunden for at bringe den. Når ingen af delene fandt sted, bestyrker det kun indtrykket af, at ambitionen ikke var oplysning, men sensation og jagten på læsere. Normalt er en enkelt fejlanbragt kronik i en avis ikke et større offentligt anliggende. Og hvis Informations debatredaktør hurtigt havde beklaget kronikvalget, havde brøden måske været til at overse. Nu har avisen i stedet mindet os om sandheden i det gamle mundheld: ”Det er menneskeligt at fejle, men tåbeligt at fremture i fejlen.”