Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Leder

Når spin arbejder mod folkestyret

Af Jeppe Duvå, redaktionschef

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Manglende spin-kontrol koster i konkrete politiske resultater

Næsten otte måneder fik S-regeringen, hvor den efter analytikeres og andre iagttageres opfattelse stort set ikke kunne sætte en fod forkert. Indtil sidste weekend, hvor regeringen for fuld fart stødte ind i den politiske hverdags grå mur. Den frontale kollision vil i politisk samtidshistorie blive dateret til Morgenavisen Jyllands-Postens afsløring af, at regeringens spin-apparat rundsendte en hemmelig plan om at gå til ”angreb” på Venstre, midt imens Socialdemokratiet ellers foregav at forhandle oprigtigt med dette parti om en ny måde at omfordele penge mellem landets kommuner.

Pænt så det ikke ud. Og tåkrummende er det da også, når interne mails, der skal afspejle politisk taktik-udfoldelse fra øverste hylde, bliver hevet ud i det skarpe medielys, hvor ligefrem tale om det, alle véd foregår i det skjulte, pludselig virker så underligt svært at forklare.

I de følgende dage beklagede først finansminister Nicolai Wammen (S). Da det ikke rigtig syntes at gøre indtryk – man skal huske, at der er tale om en regering, der har gjort det til en mærkesag at være topstyret fra Statsministeriet – rykkede hovedpersonen, statsminister Mette Frederiksen (S), selv ud med en beklagelse i tirsdags.

Venstre har helt efter bogen prøvet at kapitalisere på modpartens bommert. Og allerede i går tegnede det til, at det store oppositionsparti kunne hive en fortjent trøstpræmie hjem. Socialdemokratiet har ifølge DR erklæret sig parat til at skære i tilskuddet til kommuner med mange udlændinge.

Mens forhandlingerne om den vigtige kommunale udligning således ser ud til at være kommet sig over den akutte tillidskrise, kan offentligheden prøve at gøre det mere langsigtede regnestykke op. Var Morgenavisen Jyllands-Postens afsløring bare, når alt kommer til alt, et kig ind i de særlige rådgiveres værksted, hvor det, der åbenbarer sig, reelt ikke bør komme bag på nogen? Ja, vil mange forhærdede Christiansborg-sjæle svare. Brøleren består kun i, at mailen blev offentliggjort. Alle ved jo, at den slags foregår.

Denne udlægning er helt sikkert realistisk. Men det gør jo ikke nødvendigvis det skete ordentligt, ansvarligt eller respektfuldt.

Det er ikke en ubetydelig formalitet, om et regeringsparti indbyder til forhandlinger i et rum af fortrolighed, hvor alle parter kan lægge idéer og ikke-færdige oplæg frem, uden at disse ting senere serveres i offentligheden som eksempler på modpartens selvmodsigelser og komplet uholdbare holdninger. Det mest ubehagelige ved S-mailen om at undergrave Venstres forhandlingsposition var netop, at den kontroversielle passage meget nemt kunne læses sådan, at det var oplysninger fra de ellers lukkede forhandlinger, der skulle bruges til negativt spin.

Den slags rummer perspektiver, der rækker langt ud over normale Christianborg-kyniske spil. Man kan godt bagatellisere det. Men det er vælgerne, befolkningen, der betaler prisen, når spin tager over, og politisk håndværk bliver en biting. For omkostningen betales i form af dårligere parlamentarisk samarbejdsklima efterfulgt af færre af de brede politiske løsninger, forlig og reformer, som er folkestyrets adelsmærke. Det er – som påpeget af denne avis’ politiske redaktør tidligere på ugen – et problem i sig selv, at spinneriet er blevet tilført så mange midler, at det tager overhånd. Men skaden på det parlamentariske arbejde er det egentlige tab for samfundet. Helt uanset, om det er den ene eller den anden fløj, der spinner ud af kontrol.