Kristeligt Dagblad mener: Præsident Trumps dommerkandidat fortjener en fair chance

Demokraterne bør undlade at bruge Amy Coney Barretts katolske tro imod hende

For den sekulariserede danske presse kan det være svært at sætte sig ind i, hvor stor en rolle troen spiller i amerikanernes bevidsthed. ”Mor til syv og ultrakristen”, ”Tjener gud som dommer” og ”stærkt religiøs abortmodstander” er blot nogle af de voldsomt værdiladede stempler, som den konservative katolik Amy Coney Barrett fik hæftet på sig i danske medier, efter at præsident Donald Trump i weekenden nominerede den 48-årige dommer til det ledige livstidssæde i USA’s magtfulde højesteret.

En forfatningsdomstol med ni politisk udpegede dommere, der fortolker, omstøder og også indfører love på så aktivistisk vis, at der med rette kan sættes spørgsmålstegn ved dens demokratiske legitimitet. Dommerne er ikke-folkevalgte magtspillere, som på den lange bane har større indflydelse end præsidenten eller Kongressen. Hvis det republikanske flertal i Senatet lykkes med at indsætte Amy Coney Barrett inden valgdagen, kan hun præge USA’s værdipolitiske retning i årtier.

Men det er nu engang sådan, den amerikanske forfatning er skruet sammen, og hendes nominering er helt legitim. Rent politisk agerer Republikanerne utvivlsomt dobbeltmoralsk, når de i februar 2016 brugte valgåret som argument til at forhindre den daværende demokratiske præsident Barack Obamas sidste højesteretskandidat, men nu trodser folkeviljen for at haste en høringsproces igennem blot fem uger før et valg. Ikke desto mindre gør Demokraterne klogt i at deltage konstruktivt i høringsprocessen, lytte til, hvad den topkvalificerede stjernejurist har at sige i Senatet samt spørge ind til, hvordan hun helt konkret vil forvalte embedet.

Amy Coney Barrett står til at overtage den nyligt afdøde legendariske liberale dommer Ruth Bader Ginsburgs plads, og for Demokraterne og venstrefløjen er nomineringen af en erklæret højrekristen og abortmodstander en hån mod arven efter deres feministiske dommerikon. Ligesom sin mentor, den afdøde konservative højesteretsdommer Antonin Scalia, tolker Barrett forfatningen fra 1787 helt bogstaveligt og på datidens præmisser, hvilket kan virke aparte i et moderne samfund. Ved sin præsentation i weekenden understregede hun, at dommere ikke skal være politiske beslutningstagere. Ja, hun er af den overbevisning, at abort er umoralsk. Men hun har også sagt, at det er upassende for en dommer at bruge sine personlige overbevisning eller tro som rettesnor, og hun har tidligere kaldt det usandsynligt, at højesteret vil omstøde sin kendelse fra 1973, der frigav aborten i USA.

Demokraterne bør give Amy Coney Barrett en fair chance og undlade at bruge hendes katolske tro imod hende. For den diskvalificerer hende ikke til embedet, hvilket katolikken Joe Biden burde kunne skrive under på. Også de bør huske på, at religion stadig er en af de største værdiskabende faktorer i amerikanernes hverdag og for mange udslagsgivende for, hvor de sætter deres kryds på valgdagen. Her gælder det om at vinde over en uduelig og farlig præsident – og så kan balancen ved højesteret senere igen tippe i deres favør. Som den har gjort før i amerikansk historie.