Prøv avisen
Leder

Når troen går ud, går overtroen ind

Erik Bjerager

Fodboldkvinderne er overtroiske – ligesom mange andre danskere

Det har vakt behørig opsigt, at de danske fodboldkvinder i går kunne spille semifinale i europamesterskaberne. Mindst tre af kvinderne har forklaret, at en del af deres succes beror på en række faste ritualer, de skal gennemgå inden kampene. Den ene skal altid gå sidst ud af bussen og i øvrigt have to lag tøj på under kamptrøjen. Den anden skal altid male sine fingernegle røde inden en kamp, og den tredje kan kun spille med et bestemt nummer på ryggen. Følger de ikke ritualerne, taber holdet.

Nogle vil beskrive kvinderne som præget af tvangshandlinger, OCD, der blandt andet opstår for at kontrollere angst. Andre vil kalde dem overtroiske.

Kvinderne er ikke alene. I de seneste uger har vi her i avisen bragt en række artikler om danskernes tro på det såkaldt alternative. Overtro og alternative livstydninger er blevet det normale, mens kristentro i stigende grad fremstår som det marginale. Mens to ud af tre danskere mener, at det er fint, at hver enkelt selv former sin egen måde at tro på ud fra forskellige religioner, tror kun hver tiende dansker på kristendommens centrale dogme: Jesu opstandelse fra de døde.

Danskerne former således i stigende grad deres egen tro, og mens der også inden for kristendommen tales om spiritualitet og fordybelse i troen ved blandt andet meditativ bøn, ikoner, pilgrimsvandringer og retræter, er den alternative spiritualitet præget af horoskoper, håndlæsning, healing, clairvoyance, telepati, helende krystaller, yoga og mindfulness for bare at nævne en del af det, der udgør spektret i den nye livstydning.

Megen ny religiøsitet er præget af individualisme og knytter derfor også an til det selvoplevede. Man bliver sin egen trosautoritet.

Jesus konstaterede selv i Det Nye Testamente, at når den urene ånd er drevet ud af et menneske, søger den det hus, der er ledigt, fejet og prydet og tager så syv andre ånder med, værre end den selv.

Der gives altså ingen trosmæssig neutralitet. Når troen flytter ud, rykker overtroen ind. Eller sagt med den engelske forfatter G.K. Chestertons ord: ”Efter at folk er holdt op med at tro på Gud, tror de ikke på ingenting, men på alting.”

For en ikke-troende vil alle former for tro være overtro. Men for en troende, et for eksempel kristent menneske, vil troen være bestemt af de kristne dogmer, og overtroen knytte sig til det, der ligger uden for.

Den kristne tro er i sin kerne tillid til Gud. Overtro derimod bygger på frygt for ulykker eller frygt for, at det ikke skal gå godt. Særlige handlinger og ritualer kan modvirke den frygt.

Selvom Ateistisk Selskab håber på det modsatte, bliver danskerne ikke mindre religiøse. Men danskernes tro går i stigende grad sine egne veje, væk fra klassisk kristendom, væk fra det dogmatiske og i retning af en diffus, inkluderende, sværmerisk og altomfattende tro, der er grænseløst tolerant og derfor også mere socialt acceptabel end netop dogmatisk kristendom, der udmærker sig ved at hævde, at der findes en sandhed.

Det er rigtigt af folkekirken at være åben over for danskernes søgen efter mening og tro, men det er en balancegang for kirken ikke at udvande og sekularisere sig selv i forsøget på at imødekomme den folkelige appetit på religiøse oplevelser.

I 500-året for Reformationen er det værd at minde om, at en forstandig og ikke-sværmerisk fornyelse findes i en søgen tilbage til kristendommens og kirkens oprindelige kilder. I den kristne tradition, både den katolske og ortodokse, findes der en spiritualitet og en nødvendig forståelse af betydningen af stilhed og fordybelse, som ikke overgås af noget alternativt påhit.