OMRÅDET BAG Hovedbanegården på Vesterbro i København med Istedgade og Halmtorvet er et af de socialt hårdest belastede områder i Danmark. En række sociale og kirkelige institutioner er også placeret her, hvor narkomaner og prostituerede færdes, men hvor der også bor folk, som folk er flest. Samlivet mellem narkomaner og naboer er ikke gnidningsløst. De senere år er byfornyelsen af København også nået til Vesterbro, hvilket ikke gør konflikterne mindre. Store, attraktive ejerlejligheder og varmestuer for narkomaner er ikke et mix, der holder længe. Københavns Politi har øjensynligt i sommervarmen indledt en aktion over for de narkomaner, der holder til i området. Hensigten er at gøre Vesterbro til narkofrit område. Lignende stress-aktioner for nogle år siden fik den daværende rigsadvokat, Asbjørn Jensen, til at instruere landets politimestre om i højere grad at gå efter bagmænd i stedet for misbrugere. Områdets sociale og kirkelige institutioner er, som det fremgår af dagens avis, stærkt kritiske over for aktionen, der rammer nogle af samfundets absolut mest sårbare og marginaliserede mennesker. Kritikken er velanbragt. Det kræver nemlig ikke meget fantasi at forestille sig, at når narkomanerne fordrives fra Vesterbro, så må de dukke op et andet sted i byen, hvis aktionen ikke følges op af en social indsats. En anden politistation og andre beboere får narkomanerne på tæt hold. Et problem er flyttet, men langt fra løst. Aktioner som den igangværende viser med al ønskelig tydelighed, at narkomanerne er blevet udstødt i en sådan grad, at de opfattes som en trussel mod samfundet, sådan som korshærschef Bjarne Lenau Henriksen tidligere har udtrykt det. Samfundet reagerer med en slags selvforsvar ved at kræve narkomanerne væk fra gadebilledet. Noget lignende kan siges om det forslag, som formodentlig er på vej til Folketinget, nemlig et forslag om et forsøg med lægeordineret heroin til 200 af de allermest belastede narkomaner. Ud over problemer med at afgøre, hvem der skal have del i den legale heroin, og problemer med at forhindre, at narkomaner gennem misbrug og kriminalitet ligefrem bevidst bringer sig i position til den statslige heroin, så er det afgørende argument mod lægeordineret heroin, at det er at give op. Det er at lade det samfundmæssige selvforsvar få overtaget, hvis det er udsigten til en faldende kriminalitet, der skal bestemme den sociale indsats over for narkomanerne. At stresse narkomanerne væk fra Vesterbro fjerner ikke problemerne med narkomisbrug og udstødelse. Det afslører snarere, hvor dårligt det velbjærgede samfund er blevet til at løse problemerne og i stedet konstant yder symptombehandling. bl