Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

National sikkerhed og den frie presse

Stockport, United Kingdom. 15th April 2014 - - A copy of The Guardina with a headline relating to the National Security Agency story. - - The newspapers, The Guardian and The Washington Post, have both won the prestigious Pulitzer Prize for their coverage of the NSA spy story, leaked by Edward Snowden. Foto: Jonathan Nicholson / Demotix/ Denmark

Det var rigtigt at afsløre efterretningstjenesternes overvågning

Den kendte amerikanske hovedstadsavis The Washington Post og den amerikanske udgave af den britiske avis The Guardian modtog i mandags den verdenskendte, prestigefyldte amerikanske journalistpris Pulitzer-prisen. Begge aviser fik prisen i kategorien public service for journalistik lavet i offentlighedens tjeneste. Det var en vigtig og rigtig pristildeling.

Politikere og myndigheder i både USA og Storbritannien har siden sidste sommer rettet hård kritik mod de to dagblade, der er gået i spidsen med at afsløre den amerikanske efterretningstjeneste NSAs og den britiske pendant GCHQs omfattende globale overvågningsprogrammer. Det er sket på baggrund af afsløringer fra NSA-medarbejderen Edward Snowden.

I begge lande er aviserne blevet beskyldt for at skade den nationale sikkerhed og for at bryde loven ved at afsløre efterretningstjenesternes væg til væg-overvågning af e-mails, sms-beskeder, oversigter over telefonopkald og egentlig telefonaflytning af andre landes regeringsledere, herunder Tysklands Angela Merkel.

LÆS OGSÅ: To aviser får Pulitzer for afdækning af NSA's metoder

De to avisers afsløringer har skabt en omfattende og helt nødvendig debat i mange lande om forholdet mellem det enkelte lands nationale sikkerhed og den enkelte borgers ret til privatlivets fred. På trods af det store pres, der blev lagt på dem fra både regeringernes og efterretningstjenesternes side, har de to aviser vist, hvad der er kernen i en fri presses opgave i et frit samfund.

Mens det med rette kan debatteres, om og i hvilket omfang Edward Snowden, der har søgt midlertidigt asyl i Rusland, skal straffes, må det stå helt klart, at den presse, der har afsløret omfanget af overvågningen, og at den har fundet sted uden offentlig debat og uden noget klart politisk tilsyn, har gjort det til gavn for offentligheden.

Det er med god grund kommet som en overraskelse for de fleste borgere og formentlig også politikere, at ikke mindst den amerikanske sikkerhedstjeneste har haft adgang til at indsamle og registrere en betragtelig del af klodens mobil- og internetkommunikation. Der findes efter alt at dømme ikke mange internettransaktioner, smser eller mobilsamtaler, som ikke registreres eller forsøges registreret. En del af overvågningen er berettiget og et led i antiterror-beredskabet.

Men overvågningen har også været brugt til at fremme både amerikanske økonomiske og diplomatiske interesser på bekostning af andre landes.

I USA har afsløringerne ført til, at præsident Obama har igangsat en gennemgribende kortlægning af overvågningens omfang.

Kritikerne af pressens afsløringer peger på, at de svækker USA og Vesten, og at ingen ved, hvor meget for eksempel Rusland eller Kina aflytter og overvåger.

Det er sandt, men i et stadigt mere digitalt samfund er den enkelte borgers privatliv og frihed truet af overvågningen, og derfor står og falder liberale demokratier med deres evne til at kontrollere efterretningstjenesterne. Det er den nye virkelighed, de to aviser har gjort verden opmærksom på.