Prøv avisen
Leder

Kristeligt Dagblad mener: Nej tak til tørklæder i forsvaret

Af Johannes Henriksen

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Forsvaret gør klogt i at fastholde forbud mod tørklæder

Det er ikke første gang, vi diskuterer tørklæder og religiøs hovedbeklædning i Danmark. Og næppe heller den sidste. Vi har diskuteret tørklæder i skolen, på offentlige arbejdspladser, på private arbejdspladser og blandt dommere, hvor alle synlige religiøse symboler er forbudt ved lov. Nu er det tørklæder i forsvaret, som diskuteres, efter at en 19-årig muslimsk kvinde på Varde Kaserne har fået at vide, at den muslimske hovedbeklædning hijab er uforenelig med forsvarets regler for uniformering.

Som med de fleste værdipolitiske debatter, der vedrører vores fælles liv, er der gode argumenter både for og imod et forbud. Det taler imod et forbud, at vi her i landet har udstrakt grad af religionsfrihed, og at religiøs hovedbeklædning, der ikke dækker ansigtet, er tilladt, hvis der ikke er saglige grunde, der taler imod. Det sidste forbehold er imidlertid vigtigt og grunden til, at vi er nødt til at tage debatten om tørklædet fra sag til sag.

Der er for eksempel saglige grunde til, at dommere, som udøver en betydelig magt over det enkelte menneske, ikke bare skal være neutrale, men også fremstå neutrale. Samme argumenter kan for så vidt bruges om lærere, læger eller andre myndighedspersoner, men her har hensynet til religionsfriheden i en dansk sammenhæng indtil nu vejet tungere. I denne sammenhæng må forsvaret imidlertid som en del af statens voldsmonopol betragtes på linje med domstolene snarere end med sygehuse og skoler.

Forsvarets regler er meget enkle. Ingen synlige beklædningsgenstande må bæres sammen med uniformen. Punktum. Der er ingen grund til at ændre de eksisterende regler, men i takt med at vi skal diskutere brugen af tørklædet på skoler, sygehuse og andre steder, er der gode grunde til, at politikerne begynder at forholde sig til, at hijab ikke bare er en beklædningsgenstand på linje med en New York Yankees-kasket. Her taler forsvarets kommunikationschef klogt om, at vi’et i nogle sammenhænge skal stå over jeg’et. Naturligvis er muslimske medborgere velkomne i forsvaret, men de bør i givet fald også tage det ”vi” på sig.

Det muslimske hovedtørklæde hverken kan eller skal forbydes på samme måde som burka, der som fuld tildækning er en langt mere radikal og kvindeundertrykkende klædedragt. Men også hijab er både historisk og aktuelt et kvindeundertrykkende religiøst symbol, der i mandsdominerede kulturer bruges til at understrege, at kvinder ikke er frie, men netop skal dække sig til for andre mænd.

I disse år oplever vi det temmeligt besynderlige fænomen, at kvinder i Iran, Afghanistan og andre steder kæmper for retten til at smide tørklædet, mens mange progressive herhjemme argumenterer for retten til at bære tørklædet som udtryk for kvindens frie valg. De progressives ærinde er sympatisk, men argumentet ikke desto mindre naivt.

Forsvaret gør klogt i at fastholde sit forbud. Vi andre kan passende begynde debatten om tørklædet som et undertrykkende eller frigørende symbol.