Man kunne tro, at der var tale om en aprilsnar, da man den 1. april kunne høre, at Venstre-borgmestre i hovedstadsområdet nu opfordrer til, at regeringen udvides med en særlig hovedstadsminister.
Men nej, ønsket om en minister for København og omegn er angiveligt alvorligt ment, kunne man læse i Berlingske. Udflytningen af statslige arbejdspladser og ikke mindst den særlige udligningsordning, hvor rigere kommuner betaler til mindre rige kommuner, har gennem længere tid mødt kritik fra flere af hovedstadsområdets borgmestre. Og nu mener de fire Venstre-borgmestre i hovedstadsområdet så, at man risikerer at svække rigets hovedstad i en grad, så det kan blive nødvendigt at oprette et særskilt resortområde for København, præcis som der i dag er ministre for eksempelvis landbrug og fiskeri.
Både udflytningen af statslige arbejdspladser og udligningsordningen har ført til vigtige diskussioner om en skævvridning af Danmark. Eksempelvis skal hovedstadsområdets kommuner som en følge af udligningsordningen i år betale 13,3 milliarder kroner til resten af landet, en stigning på 90 procent siden 2007. Og hvis man som borger i hovedstadsområdet samtidig kan se, at borgere i andre dele af landet har flere penge til rådighed til sig selv, fordi huspriserne her har holdt sig på et mere fornuftigt niveau, vil mange med en vis ret sætte spørgsmålstegn ved systemet.
Ønsker man at sikre et sammenhængende land, er oprettelsen af et hovedstadsministerium dog formentligt det mest kontraproduktive, man kan forestille sig. For udover at der helt naturligt vil opstå lige så ufrugtbare ønsker om ministre for henholdsvis Fyn, Jylland samt Sjælland og øerne minus hovedstaden, er ønsket om en hovedstadsminister udtryk for en misforstået opfattelse af hovedstadsregionen som et område med ensartede økonomiske, sociale og politiske forhold. Hvordan skal en hovedstadsminister eksempelvis forholde sig til udligningsordningen for nabokommunerne Egedal og Albertslund, hvor førstnævnte i år skal betale 474 millioner kroner til andre kommuner, mens sidstnævnte modtager 161 millioner kroner?
Danmark er et smukt og varieret land, der sprogligt spænder fra sønderjysk ”mojn” til bornholmsk ”godâ”, geografisk fra Vestjyllands magre sandjorde til Lollands fede muld.
Men landet er dog samtidig efter internationale forhold så usædvanligt homogent, at oprettelsen af særlige regionsministerier dels vil være meningsløst, dels skærpe forestillinger om interessemodsætninger, der burde være overkommelige at løse i det nuværende politiske system uden uddeling af nye ministerkasketter med alt, hvad det medfører af nyt bureaukrati og administration. Til hele tanken om en særlig hovedstadsminister er derfor kun at sige, at den må de fire V-borgmestre længere ud på landet med.