Ateistiske organisationer skal ligestilles med trossamfund. Det mener flere politikere i dagens Kristeligt Dagblad. Fra Alternativet til Socialdemokratiet er politikere på venstrefløjen åbne for idéen om at supplere trossamfund med et andet begreb i loven: livssynssamfund. Det er en beskrivelse, som den religionskritiske forening Humanistisk Samfund bruger om sig selv. Ændringen ville give formuleringer som ”trossamfund uden for folkekirken og livssynssamfund” i en del love.
Flere politikere har været i Norge for at studere landets religionsmodel med livssynssamfund, og der er ideologisk bevægelse på dette punkt. Det kan hen ad vejen få store juridiske konsekvenser, selvom der ikke er lovforslag på vej lige nu.
Men indførelse af livssynssamfund ville ikke være noget fremskridt. Der er kun svage argumenter for at tale om Humanistisk Samfund som en organisation, der ikke har frihedsrettigheder i dag, selvom der argumenteres med, at religionsfriheden må udvides til også at gælde religionskritikerne.
At blive ligestillet med de godkendte trossamfund handler for de ikke-religiøse typisk om at få bemyndigelse til vielse og skattemæssige fordele. Mange andre organisationer vil gerne have økonomiske fordele. Men der er langt derfra og til at tale om, at de er ufri. Man skal tænke religion ret amerikansk for at kalde ulighed for ufrihed.
Med tiden ville en omlægning af loven smitte af på vores forståelse af trossamfund, for de to ville optræde side om side i mange juridiske tekster. Til at begynde med ville lovene for, hvordan nye trossamfund godkendes, skulle genopfindes. Indtil nu har man kunnet afvise satanister og scientologer med den begrundelse, at de ikke levede op til statens opfattelse af, hvad der udgør et trossamfund. Den praksis ville man skulle tage op igen. Man ville være nødt til at skabe en lovgivning, der kunne behandle trossamfund og livssynssamfund i samme tekstkompleks, og det er sandsynligt, at hele vores religionsforståelse ville blive påvirket i det lange løb.
Hvad er et livssynssamfund? Ordet er en ny konstruktion, som ikke er defineret i dag. ”Livssyn” betyder ifølge Den Danske Ordbog ”livsanskuelse”, ”livsopfattelse” eller ”livsindstilling”. I de flestes forståelse kan en livsanskuelse være kristen, humanistisk eller for den sags skyld ateistisk. Men at livssyn kun skulle dække over ikke-religiøse organisationer, som det gør i ”livssynssamfund”, strider imod enhver sproglogik. Det er grundlæggende uklart, hvad et livssynssamfund er, siger to politikere i avisen i dag, og man kan strengt taget ikke vide, hvilke grupper man er i gang med at åbne for som berettigede til særlig støtte.
Livssynssamfund er en tåget konstruktion, der er uklart tænkt. Vi står os bedre ved at holde fast ved det solide begreb ”trossamfund”, som siden 1849 har stået i Grundloven, hvor der også tales simpelt og mundret om Gud og gudsdyrkelse.