Nej til udannede besparelser

Fejl at skære i teologi og sprog med universitetets sparekniv

Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på Kristeligt Dagblad
Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel.

Skal man finde en forkælet sektor i Danmark, er det svært at komme uden om universiteterne. De seneste år er milliarderne væltet ind. En bred politisk beslutning i 2006 om, at Danmark skulle bruge mindst én procent af sit bruttonationalprodukt på offentlig forskning, har givet en pengestrøm til universiteterne uden sidestykke i historien. Målt i faste priser er budgetterne vokset med mere end 25 procent til nu over 27 milliarder kroner årligt fra 2007 til 2014. Universiteterne kan bryste sig af, at de i samme periode har løst opgaven med at spytte mange flere bachelorer og kandidater ud i samfundet.

Nu er festen bare forbi. Venstre-regeringens finanslovsforlig betyder, at universiteterne skal spare to procent om året frem til 2019, i alt otte procent, og i går kom Københavns Universitet med sin spareplan. En massiv fyringsrunde, hvor 7,4 procent af de ansatte afskediges eller får lov at forlade jobbet ved naturlig afgang, i alt et farvel til 532 ansatte. Det er en hård øvelse, som kan være vanskelig at give rigtig gode råd om.

Det springer dog i øjnene, at universitetet selv fortæller, at sparerunden kommer til at ramme teologi og humaniora særlig hårdt. 13,2 procent skal teologi spare. I forvejen har der længe været rummel om, at 13 såkaldte små sprogfag på det humanistiske fakultet skulle lukkes til sommer, herunder klassisk græsk, i folkemunde oldgræsk.

Ifølge Københavns Universitet er en medvirkende årsag til nedskæringerne på humaniora den dimensioneringsreform - hvor får de idéerne til den slags titler? - som den tidligere regering vedtog allerede i efteråret 2014. Reformen havde det prisværdige formål at flytte studerende fra fag, hvor risikoen for arbejdsløshed er stor i forhold til andre fag. Uanset den smukke hensigt har universitetet dog fortsat en væsentlig rolle som dannelsesinstitution.

Derfor burde universitetet kunne fastholde de kulturbærende fag og i stedet skære lidt mere i alle de modefag inden for eksempelvis kommunikation, sociologi og samfund, der synes at have et stort arbejdsløshedspotentiale i fremtiden. De besparelser, der nu er på bordet, virker rent ud sagt udannede - ja, med ét d.