Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) vil indføre en mærkningsordning af varer fra Israel. Forbrugerne skal kunne se, om en vare er produceret i en af bosættelserne, og dermed have mulighed for at vælge varen fra. Når Israel laver ulovlige bosættelser, vil vi sikre, at det får konsekvenser, som han sagde i avisen i går.
Man kan markere sine politiske holdninger på mange måder, og man behøver ikke omfavne 1970ernes slagord om, at alt er politisk, for at mene, at indkøbsvaner undertiden har politiske konsekvenser.
LÆS OGSÅ: Bør Danmark indføre en frivillig mærkeordning for varer fra Israel
Hvis Villy Søvndals mærkningsordning gennemføres, vil der utvivlsomt være mange købere, der vælger israelske varer fra, men der vil også være købere, der bevidst vælger dem til, netop fordi de er produceret i bosættelserne. Det politiske valg kan udtrykkes på flere måder.
Der er dog gode grunde til, at mærkningsordningen ikke bør gennemføres. Søvndals holdning hviler på den præmis, at bosættelserne er den største forhindring for fred i området, som han sagde i går. Det ville imidlertid indebære, at der var fred, før bosættelserne blev oprettet efter krigen i 1967 og besættelsen af Gaza, Golan-højderne og Vestbredden, og det var der som bekendt ikke.
Derfor bør enhver troværdig analyse af situationen i Mellemøsten omfatte andre destabiliserende faktorer end kun bosættelserne.
Der er ingen tvivl om, at bosættelserne kraftigt bidrager til den manglende fred, og at det er uacceptabelt, at Israel løbende udvider dem på trods af verdenssamfundets protester. Man skal dog ikke tro, at der bliver fred i Mellem-østen, hvis Israel unilateralt rømmer de besatte områder.
Den anden grund til, at udenrigsministerens idé ikke bør blive til virkelighed, er, at den er groft proportionsforvrængende. Der er mange steder i verden, hvor situationen for civilbefolkningen er langt, langt værre end i de besatte områder.
Hvis der skal være konsekvens i Søvndals idé, bør man derfor også mærke varer fra alle de andre steder på kloden, hvor international lov overtrædes.
Det sker dog næppe, for det har i mange år været nemt at score politiske point på at kritisere Israels bosættelsespolitik. Og som nævnt er kritikken også ganske relevant.
Men at tro, at man udvirker en stor forskel og sætter fart på fredsprocessen ved, at Føde-varestyrelsen mærker varer fra Israel til danske supermarkeder, er både kikset symbolpolitik og naivt.
Der er vigtigere sager for en udenrigsminister at tage fat på end appelsiner fra Vest-bredden.