Kritikken er her i sommermånederne haglet ned over integrationsminister Inger Støjbergs (V) syndige hoved, fordi hun har besluttet at iværksætte en annoncekampagne i udenlandske aviser, der skal begrænse tilstrømningen af flygtninge og indvandrere. Men hvorfor er det egentlig så dårlig en idé?
Fra det europæiske grænseagentur Frontex har den nyudnævnte minister under et besøg fået udleveret lister, som menneskesmuglere uddeler til de flygtende, så de kan vælge, hvilke lande de ønsker at søge mod. Heraf fremgår det blandt andet, hvor høje de offentlige ydelser er, og hvor lang tid det tager at behandle sager om asyl. Menneskesmuglerne tjener milliarder på den voksende folkevandring, og det bør Danmark retteligt gøre alt for at modarbejde. Menneskesmuglerne skal vide, at Danmark lukker hoveddøren lidt i.
En stor del af flygtningene, der kommer over Middelhavet, flygter fra fattigdom og udsigtsløshed i deres hjemlande, og selvom det er fuldt forståeligt, at de ønsker et bedre liv for dem selv og deres familier, er tilstrømningen uholdbar for Europa. Det er en egentlig folkevandring, der er sat i gang, og selvom de fleste danskere formentlig hylder det åbne samfund, gæstfrihed og imødekommenhed mere end det modsatte, er det indlysende, at Europa ikke kan indfri de længsler, som verdens mange fattige nærer om et bedre liv.
Af dagens avis fremgår det sågar, at flertallet af de flygtninge, der kommer til Europa, er så velstillede, at de kommer med fly. For nylig kunne vi her i avisen fortælle, at der også kommer flere flygtninge til EU-landene fra Balkan, hvor der hersker fred, end fra det Syrien, hvor borgerkrigen hærger.
Hvis man ikke er tilhænger af ukontrolleret indvandring - og det er de færreste tænksomme mennesker, for den vil få samfundet til at bryde sammen - hvor skal grænsen så trækkes? Hvor mange flygtninge og indvandrere skal Danmark tage? Og hvordan sikrer vi, at vi får de rigtige? Det vil sige både de flygtninge, der har mest brug for at få asyl, og de indvandrere, som landet har mest brug for.
Nogle erhvervsfolk har givet udtryk for, at en annoncekampagne imod indvandring vil kunne skade Danmarks ry som åbent samfund. Men Tyskland fører nu annoncekampagne på Balkan for at dæmme op for tilstrømningen af mennesker derfra, og EU drøftede for mere end 15 år siden at gennemføre massive informationskampagner for at oplyse flygtninge om faren ved at indlade sig med menneskesmuglere hen over Middelhavet. Danmark er altså ikke foregangsland på dette område.
Inger Støjbergs annoncer vil formentlig kun bremse tilstrømningen af flygtninge helt marginalt, men kan mest af alt ses som et opråb i den komplekse og vanskelige situation, Danmark og Europa står i. På den ene side må og skal vi hjælpe mennesker i nød, men vi kan samtidig ikke hjælpe alle og slet ikke menneskesmuglerne.
Med den eksplosive vækst i folketallet i Afrika og Mellemøsten vil flygtningepresset på Europa vokse i de kommende år. Det går ikke væk. Hvis vi ikke beskytter vore lande mod en for voldsom indvandring, bryder velfærdssystemerne sammen. Og hvor vellykket har den hidtidige indvandring fra lande, der kulturelt og religiøst ligger fjernt fra Danmark, lige været?
Der er derfor grund til at føre en stram udlændingepolitik, men samtidig værne om de dyder, der historisk har præget Danmark: omsorg for de svage, hjælpsomhed og åbenhed over for alle tænkelige impulser fra omverdenen. Det er ikke hjerteløst at være tilhænger af en stram udlændingepolitik, for der kan nemlig godt være hjerterum, selvom der ikke er husrum.bjer