Prøv avisen
Leder

Nøgendating er populistisk tv

Af Anders Ellebæk Madsen, Redaktør for kirke, tro og historie

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Kristeligt Dagblads holdning og skrives på skift af avisens redaktører.

Tidens kropsidealer udvikler sig i uforenelige retninger

”Date mig nøgen.” Sådan hedder et programformat på TV 2 Zulu, der har vakt debat. Oplægget til en af udsendelserne lyder sådan her: ”21-årige Katja fra Skanderborg er træt af bollevenner og vil nu finde sig en kæreste at dele hverdagen med.” Den unge kvinde har derfor meldt sig til et program, hvor hun skal vælge mellem fem afklædte mænd og gå på date med den udvalgte. De præsenteres lidt efter lidt nedefra og op, så man først ser fødderne, derpå kønsdelene, overkroppen og til sidst ansigtet.

Man må undres over kvindens måde at søge en stabil partner på, men også forbavses over, hvordan tv i disse år konstant finder nye bundniveauer for programmer, der sælges på at vise hud i stigende mængder. Slavemarked og skinker på kroge hos slagteren er bare et par af de sammenligninger, der har været brugt om den kropsforståelse, som det farverige koncept bygger på.

TV 2 Zulu siger, at man ønsker at gøre op med et perfekthedsideal for kroppen ved at vise naturlige kroppe i forskellige størrelser. Men det skurrer i ørerne, at det skulle støtte en sund kropsforståelse at vise, hvordan 4 ud af 5 mænd – ofte de tungeste – går hjem fra showet som tabere, fordi en kvinde har valgt en nøgen slank mand i stedet for.

Engang var det kropslige til stede på tv i fodboldkampe og James Bond-film. Men i dag kappes stationer over hele verden om at komme tæt på den fede krop, den deforme krop, den handicappede krop og selvfølgelig den parringsdygtige krop. Det hele fremlægges af redaktører som etisk journalistik. Ofte hedder det, at det er en kamp for frigørelse af den, der ikke kan acceptere sin egen krop på grund af tidens overskruede fokus på den smukke krop. Hvis man mener det, burde man ansætte flere overvægtige værter til tv-nyheder og på andre synlige prestigeposter.

Den reelle virkning af programmet må nærme sig det modsatte af frigørelseskli- chéen. At man viser fødder og kønsdele før ansigt i programmet, signalerer, at kroppen og mennesket bagved er adskilt, og at kroppen kommer først. Navnet kommer til allersidst. Og hvad der er inden i mennesket, er der ikke tid til at forholde sig til i de korte udsendelser.

Programmet er sigende for udviklingen, når det gælder krop og nøgenhed. Der er en dobbelt bevægelse, som må gøre mange mennesker stærkt forvirrede. Der er en større blufærdighed end tidligere, som man kan se på stranden og i skolernes omklædningsrum.

Samtidig er der en modsatrettet tendens. Seksualiseringen af det offentlige rum synes ingen ende at tage. Man kan få den tanke, at nøgenheden på skærmen vokser, mens synet på nøgenhed i den fysiske verden bliver mere restriktivt.

Det bedste, man kan gøre, er at medvirke til at danne en sund kropsforståelse, som hverken lander i den puritanske eller den seksualiserede grøft. Det gør man ikke ved ”Date mig nøgen”, som snarere er en art kulturel populisme.