Noget at bygge videre på

Klimaaftalen fra Cancun er vigtig, men langtfra optimal

Klima i krise. Det blev klart, at jordens klima er i hastig forandring. Nogle af de tydeligste tegn ses ved polerne og på Grønland, hvor isranden smelter og store gletsjere trækker sig tilbage. Et af de mest truede dyr i den sammenhæng er isbjørnen. Men også i mindre spektakulære egne af jorden slog klimaforandringerne igennem. Havstigninger, tørke, oversvømmelser og tyfoner ramte ikke blot, som de plejede, men ubehersket og i flæng. Asien og Afrika var hårdt udsat, men alle dele af jorden mærkede ændringerne.
Klima i krise. Det blev klart, at jordens klima er i hastig forandring. Nogle af de tydeligste tegn ses ved polerne og på Grønland, hvor isranden smelter og store gletsjere trækker sig tilbage. Et af de mest truede dyr i den sammenhæng er isbjørnen. Men også i mindre spektakulære egne af jorden slog klimaforandringerne igennem. Havstigninger, tørke, oversvømmelser og tyfoner ramte ikke blot, som de plejede, men ubehersket og i flæng. Asien og Afrika var hårdt udsat, men alle dele af jorden mærkede ændringerne.

Med afbud fra mange statsledere var klimatopmødet COP16 i Cancun i Mexico næsten dømt til at skuffe på forhånd. Men helt så galt er det ikke gået, og weekendens klimaaftale kan betegnes som et vigtigt skridt i den rigtige retning. Slutdokumentet fra topmødet lægger op til at etablere en milliardfond, der først og fremmest skal hjælpe u-landene til at komme på niveau med de andre lande i kampen mod de globale klimaændringer. Det er også en del af aftalen, at der allerede fra begyndelsen af 2011 indledes møder, der har til mål at forlænge Koyoto-aftalen, der udløber i 2012.

På den måde er Cancun-topmødet ikke mundet ud i nogen radikal ændring af kampen mod klimaændringerne, og de problemer, vi alle står overfor, er også efter dette klimatopmøde langtfra at være løst. Men mødets slutdokument sender et meget vigtigt signal om, at kampen mod klimaændringerne stadig er – som den også bør være – en global topprioritet i FN-regi. Samtidig er aftalen med til at skabe fornyet optimisme og håb forud for næste års klimakonference i Syd-afrika. I takt med, at de globale klimaændringer atter er tilbage på den internationale dagsorden, vender håbet om, at verdens CO2-udslip kan begrænses med op til 40 procent inden 2020, også tilbage.

Mest af alt lægger aftalen med sit fravær af skelsættende beslutninger dog op til, at de enkelte lande selv skal tage ansvar og fortsætte kampen for at begrænse udslippet af CO2.

I den globale sammenhæng er det stadig USA og Kina, der fremstår som de største udledere af CO2. Kina nægter at forpligte sig til at skære ned på CO2-udslippet, så længe USA ikke tager det første skridt. Samtidig afviser Kina enhver form for kontrol fra en international instans og står stædigt fast på, at Kina bør tilhøre den gruppe af u-lande, der ikke bør skære ned på CO2-udslippet ifølge Koyoto-aftalen. Men hvor både USA og Kina tøver med at tage de første skridt, er det meget afgørende, at resten af verdens lande ikke står stille, mens de venter på de store landes beslutninger. De enkelte landes daglige fokus på klima og CO2-udslip er ikke kun en afgørende faktor i den overordnede kamp mod klimaændringerne. Det er også de enkelte landes konstante bidrag, der gør det muligt for FN at bevare det momentum, Cancun-topmødet har skabt.

Hvert firma, hver koncern og hver stat har derfor et medansvar for, at hensigtserklæringerne og beslutningerne fra de to seneste klimatopmøder i København og Cancun bliver fremmet og oversat til reel handling. På den måde bidrages der til, at klimaet forbliver en topprioritet i FN, og at beslutningstagerne er under øget pres for at forpligte sig til nå en klimaaftale, der er bindende for alle parter.

allan